DNPS26: Apostlens Gerninger 23

1 Paulus saa nøje paa Raadet og sagde saa: Brødre! med en god Samvittighed har jeg ført mit Liv som Borger for Gud lige til den Dag idag.

2 Ypperstepræsten Ananias lod her de nærmeststaaende slaa ham paa Munden.

3 Gud skal slaa dig, du hvidtede Væg, sagde Paulus da til ham. Sidder du her for at dømme mig efter Loven og befaler samtidig lige imod Loven, at man skal slaa mig?

4 Men de hosstaaende sagde: Skælder du Guds Ypperstepræst?

5 Saa sagde Paulus: Jeg vidste ikke, Brødre, at det var Ypperstepræsten. For der staar jo skrevet: Dit Folks Overhoved skal du ikke give onde Ord.

6 Da nu Paulus vidste, at de var for en Del Saddukæere og for en Del Farisæere, raabte han i Raadet: Brødre! Jeg er en Farisæer og Søn af Farisæere, og det er for Haab, jeg dømmes, og for Opstandelsen af Døde.

7 Da han havde sagt det, kom Farisæerne og Saddukæerne i Strid med hinanden, og Forsamlingen kunde ikke enes.

8 For Saddukæerne siger, der er hverken Opstandelse eller Engel eller Aand til. Men Farisæerne vedkender sig begge Dele.

9 Der blev da en vældig Raaben, og nogen af de Skriftlærde af Farisæerpartiet stod op og stred for deres Sag med de Ord: Vi har ikke fundet noget ondt at sige den Mand paa. Det kan være, at en Aand eller en Engel har talt til ham.

10 Da der nu blev saa megen Strid, blev Komandanten bange for, at Paulus skulde blive sønderrevet af dem, og saa bød han Krigsfolket at gaa ned og rive ham fra dem og føre ham til Borgen.

11 Natten derpaa stod Herren hos ham og sagde: Fat Mod; for som du i Jerusalem har for Alvor talt min Sag, saadan maa du ogsaa gøre det i Rom.

12 Da det blev Dag, sluttede Jøderne et Forbund og forsvor sig til hverken at spise eller drikke, førend de havde dræbt Paulus.

13 De var mere end fyrretyve, der havde stiftet denne Sammensværgelse,

14 og de gik til Ypperstepræsteskabet og de Ældste og sagde: Vi har forsvoret os til ingenting at nyde, førend vi har dræbt Paulus.

15 Nu maa I gøre Komandanten tilligemed Raadet klart, at han maa føre ham ned til jer under Paaskud af en grundigere Undersøgelse af hans Sag. Inden han kommer Stedet nær, er vi rede til at slaa ham ihjel.

16 Paulus’ Søstersøn hørte det Anslag, og saa skaffede han sig Adgang og gik ind i Borgen og meldte det til Paulus.

17 Saa hidkaldte ‘Paulus en af Centurionerne og sagde: Før denne unge Mand til Komandanten, for han har noget at melde ham.

18 Han tog ham saa med og førte ham til Komandanten. Den fængslede Paulus, siger han, har kaldt mig til sig og forlangt af mig, at jeg skulde føre denne unge Mand til dig, for han har noget at sige dig.

19 Komandanten tog ham ved Haanden og førte ham afsides og spurgte: Hvad er det, du har at underrette mig om?

20 Jøderne, sagde han, har rottet sig sammen om at forlange af dig, at du imorgen skal føre Paulus for Raadet under Paaskud af et grundigere Forhør over ham.

21 Det skal du ikke føje dem i. For mere end fyrretyve Mænd af dem ligger paa Lur efter ham, og de har forsvoret sig til hverken at spise eller drikke, førend de har slaaet ham ihjel. Og nu holder de sig rede og venter kun paa Besked fra dig.

22 Saa lod Komandanten den unge Mand gaa med Paalæg om, ikke at sige til nogen, at han havde røbet dette for ham.

23 Dernæst kaldte han to af Centurionerne til sig og sagde: Gør 200 Soldater klar til Udrykning, for at de kan gaa til Kæsarea, og 70 Ryttere og 200 Slyngekastere fra den tredje Time paa Natten.

24 Lastdyr maa I ogsaa sørge for, for at I kan sætte Paulus op at ride og bringe ham i god Behold til Landshøvdingen Feliks.

25 Og et Brev skrev han af følgende Ordlyd:

26 „Hilsen fra Klaudius Lysias til den højmægtige Landshøvding Feliks.

27 Denne Mand, som var falden i Hænderne paa Jøderne og var ved at blive slaaet ihjel, har jeg reddet ved at komme til med Krigsfolket. For jeg fik at vide, at det var en Romer.

28 Og da jeg vilde have at vide, hvad Grund de havde til at klage over ham, førte jeg ham for deres Raad.

29 Jeg fandt ud af, at Anklagen mod ham gælder Stridigheder om deres Lov, mens Klagen ingenting indeholder, som gør ham skyldig til Døds- eller Fængselsstraf.

30 Da jeg har faaet Nys om, at der fra de andres Side vilde blive rettet Anslag mod Manden, sender jeg ham straks til dig, idet jeg ogsaa giver Anklagerne Besked om at udtale sig for dig”.

31 Soldaterne tog da Paulus med, som de havde faaet Befaling til, og førte ham om Natten til Antipatris.

32 Den næste Dag overlod de til Rytterne at drage videre med ham og vendte saa tilbage til Borgen.

33 De andre kom til Kæsarea, afleverede Brevet til Landshøvdingen og fremstillede ogsaa Paulus for ham.

34 Da han havde læst det og spurgt, hvilken Provins han var fra, og faaet at vide, at det var fra Kilikien,

35 sagde han: Jeg skal forhøre dig, naar dine Anklagere kommer, og befalede, at han skulde holdes i Forvaring i Herodes’ Borg.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 221 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer. 2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han. 3 Jeg er […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 51 Der var en Mand ved Navn Ananias, som i Forening med sin Hustru Saffeira solgte en Ejendom. 2 Noget af Betalingen listede han tilside med sin Hustrus Vidende, og en Del kom han med og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 161 Saa naaede han frem til Derbe og til Lystra, og der er der netop en Lærling ved Navn Timoteos, Søn af en troende Jødinde, men med en hellevisk Fader. 2 Og Brødrene i Lystra og Ikonion […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 141 I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes Synagoge, og saadan tørte de Ordet, at en stor Mængde, baade Jøder og Hellener kom til at tro. 2 Men de Jøder, som ikke havde villet lade sig […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development