DNPS26: Matthæusevangeliet 15

1 Da kom der Farisæer og Skriftlærde til Jesus fra Jerusalem og sagde:

2 Hvorfor overtræder dine Lærlinge de gamles Overlevering? For de vasker ikke deres Hænder, naar de holder Maaltid.

3 Men han svarede dem: Hvorfor overtræder I lige saa vel Gudsbuddet for jeres Overleverings Skyld?

4 For Gud har givet det Bud: „Ær din Fader og din Moder”, og „den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.”

5 Men I siger: Hver den, som siger til sin Fader eller Moder: Den Hjælp, du skulde have haft af mig, er viet Gave,

6 han skal ikke ære sin Fader eller sin Moder. Og saa har I sat Guds Lov ud af Kraft for jeres Overleverings Skyld.

7 Hyklere! Godt nok har Jesaja profeteret om jer med de Ord:

8 Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

9 Men det er ingen Nytte til, at de dyrker mig ved at lære Lærdomme, der er Menneskebud.”

10 Saa kaldte han Forsamlingen til sig og sagde til dem: Hør og forstaa det.

11 Det er ikke det, der gaar ind i Munden, der gør Mennesket urent, men det, der gaar ud af Munden, det gør Mennesket urent.

12 Saa kom Lærlingene hen til ham: Ved du, siger de til ham, at Farisæerne, ved at høre det Ord, har taget Ménstød (Forargelse) af det?

13 Men han svarede dem: Hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med Rode.

14 Lad dem fare. De er blinde Vejledere for blinde. Men naar blind leder blind, styrter de begge ned.

15 Peter siger til ham, da han hørte det: Forklar os den Lignelse.

16 Er I endnu lige kloge, sagde han?

17 Kan I ikke forstaa, at alt, hvad der gaar ind i Munden, det gaar ned i Maven og ud igen med Afføringen.

18 Men det, der gaar ud af Munden, det kommer fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

19 For fra Hjertet kommer onde Tanker: Drab og Løsagtighed og Ægteskabsbrud, Tyveri og falske Vidnesbyrd og Gudsbespottelser.

20 Det er det, Mennesket bliver urent af. Men at spise med uvaskede Hænder, det bliver Mennesket ikke urent af.

21 Saa drog Jesus bort derfra og trak sig tilbage til Tyrus og Sidons Egne.

22 Og saa kom der en Kananiterkvinde fra det Omraade og raabte: Herre, Davids Søn, hav Barmhjertighed med mig. Min Datter er besat og meget lidende.

23 Men han svarede hende ikke et Ord. Saa kom hans Lærlinge hen og bad ham om at skille sig af med hende: For hun raaber efter os.

24 Saa svarede han: Jeg er kun sendt til de tabte Faar af Israels Hus.

25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!

26 Men han svarede hende: Det er ikke rigtigt at tage Brødet fra Børnene og kaste det for Smaahundene.

27 Ja men, Herre, sagde hun, Hundene æder jo da ogsaa af de Krummer, der falder fra deres Herres Bord.

28 Da svarede Jesus hende: Kvinde din Tro er stor. Lad det saa ske for dig, som du vil. Og hendes Datter blev rask fra den samme Stund.

29 Saa drog Jesus videre derfra og kom frem langs den gallilæiske Sø og gik op paa Bjerget og satte sig der.

30 Saa strømmede der mange sammen til ham og havde med sig lamme og blinde og stumme og vanføre og mange andre, og de lagde dem ned for hans Fødder, og han helbredte dem,

31 saa Forsamlingen undredes ved at se stumme talende, vanføre sunde, lamme gaaende omkring og blinde seende. Og de lovede Israels Gud.

32 Men Jesus kaldte sine Lærlinge til sig og sagde: Jeg føler Medynk med Forsamlingen. For de har allerede dvælet hos mig i tre Dage og har ikke noget at spise. Og jeg vil ikke lade dem gaa fastende herfra, for at de ikke skal blive udmattede paa Vejen.

33 Saa siger Lærlingene til ham: Hvor skal vi faa saa meget Brød fra i Ørken, at saa stor en Forsamling kan blive mæt.

34 Hvor mange Brød har I, siger saa Jesus til dem? Syv, sagde de, og faa Smaafiske.

35 Saa bød han Forsamlingen sætte sig ned paa Jorden,

36 tog de syv Brød og Fiskene, holdt Takkebøn og delte det og gav Lærlingene dets Og Lærlingene gav Forsamlingen.

37 Og de spiste sig mætte allesammen, og af de Stykker, der blev tilovers fik de syv Riskurve fulde tilbage.

38 Men de som spiste, var firetusinde Mænd foruden Børn og Kvinder.

39 Saa opløste han Forsamlingen og gik ombord i Fartøjet og kom til Magadans Egne.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 71 Døm ikke, for at I ikke selv skal blive dømte. 2 For den samme Dom, I fælder, skal fældes over jer, og med det samme Maal, I maaler med, skal der tilmaales jer. 3 Men hvorfor ser […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 121 Ved samme Tid gik Jesus paa Sabbatsdagen gennem Kornmarkerne. Hans Lærlinge var sultne, og de begyndte at pille Aks og spise. 2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til barn: Ser du, […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 181 I det samme kom Lærlingene til Jesus og sagde: Hvem er størst i Himlenes Rige? 2 Saa kaldte han et lille Barn hen til sig og stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: Sandelig […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 41 Da førtes Jesus af Aanden ud i Ørken for at blive fristet af Djævelen. 2 Og efter at han havde fastet i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter led han omsider Sult, 3 Og saa kom […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development