DNPS26: Matthæusevangeliet 9

1 Saa gik han ombord og satte over og kom til sin egen By.

2 Og der kom de med det samme og bar til ham en gigtlammet, liggende paa en Seng. Og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den gigtlammede: Fat Mod Barn, dine Synder forlades dig.

3 Saa var der lige nogen af de Skriftlærde, der sagde ved sig selv: Han driver Spot.

4 Saa sagde Jesus, da han saa deres Tanker: Hvorfor tænker I ondt i jeres Hjerter?

5 Hvad er vel lettest at sige: Dine Synder forlades, eller: Rejs dig op og gaa?

6 I skal faa at vide, at Menneskesønnen har Myndighed paa Jorden til at forlade Synder, derfor siger han til den gigtlammede: rejs dig op og tag dit Leje og gaa hjem.

7 Og saa rejste han sig op og gik hjem.

8 Da de forsamlede Skarer saa det, gjorde det et alvorligt Indtryk paa dem, og de lovede Gud, som havde givet Mennesker slig Myndighed.

9 Da Jesus drog videre derfra, saa han en Mand sidde og passe Toldboden. Han kaldes Mattaios. Og saa siger han til ham: Følg mig. Og han rejste sig og fulgte ham.

10 Og da han, engang sad tilbords i hans Hjem, kom der mange Toldere og syndefulde Mennesker og sad tilbords med ham og hans Lærlinge.

11 Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Lærlinge: Hvorfor spiser jeres Lærer sammen med Toldere og syndefulde Mennesker?

12 Men han hørte det og sagde: De sunde har ikke Brug for en Læge, men det har de, som ikke har det godt.

13 Gaa hen og lær, hvad det vil sige: Det er Barmhjertighed, jeg vil have, og ikke Offer.” For jeg er ikke kommen for at kalde paa fejlfri men Syndere.

14 Saa kommer Johannes’ Lærlinge til ham og siger: Hvorfor faster vi og Farisæerne, men dine Lærlinge faster ikke?

15 Saa sagde Jesus til dem: Kan vel Bryllupsgæsterne faste, saalænge Brudgommen er hos dem? Der kommer de Dage, da Brudgommen tages fra dem. Saa skal de faste.

16 Men ingen sætter en Lap af ukrympet Tøj paa en gammel Klædning. For saa løsriver det, der skal hele den, mere af Klædningen, og Hullet bliver værre.

17 Man fylder hellerikke ny Vin paa gamle Skindsække. For saa sprænges Skindsækkene, og Vinen spildes, og Skindsækkene ødelægges. Men man fylder ny Vin paa nye Skindsække, saa bevares begge Dele.

18 Lige som han er ved at sige dette, er der en Forstander, der kommer ind, bøjer Knæ for ham og siger: Min Datter er lige nu død, men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.

19 Saa stod Jesus op og gik med ham fulgt af sine Lærlinge.

20 I det samme er der lige en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, hun kom til bagfra, og rørte ved Sømmen af hans Klædning.

21 For hun sagde ved sig, selv: Rører jeg kun ved hans Klædning, saa bliver jeg hjulpen.

22 Han vendte sig om og saa hende og sagde: Vær ved godt Mod, Datter. Din Tro har hjulpet dig. Og Kvinden kom sig fra den Stund.

23 Da saa Jesus kom ind i Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og den støjende Forsamling,

24 sagde han: Gaa bort, for den lille Pige er ikke død, men hun sover. Saa lo de ad ham.

25 Men da Forsamlingen var dreven bort, gik han ind og greb hendes Haand, og saa stod Pigen op.

26 Og dette rygtedes i hele den Egn.

27 Da Jesus drog videre derfra, var der to blinde, der fulgte efter ham og raabte: Hav Barmhjertighed med os Davids ‘ Søn

28 Og da han gik ind i Huset, kom de blinde hen til ham, og saa siger Jesus til dem: Tror I, at jeg kan gøre det? ‘ Ja Herre, siger de til ham.

29 Saa rørte han ved deres Øjne og sagde: Efter jeres Tro, skal I faa det.

30 Og saa aabnedes deres Øjne. Og Jesus skændte paa dem: Pas paa, sagde han, at ingen faar det at vide.

31 Men de gik ud og udspredte Rygtet om ham i hele den Egn.

32 Da saa de var gaaet, bragte de til ham en Mand, der val» stum og besat.

33 Og da den onde Aand var dreven ud, talte den stumme. Og den forsamlede Mængde undrede sig og sagde: Der er aldrig set Magen i Israel.

34 Men Farisæerne sagde: Han uddriver de onde Aander ved de onde Aanders Fyrste.

35 Saa vandrede Jesus rundt omkring til alle Byerne og Landsbyerne og underviste i deres Synagoger og forkyndte Rigets Glædesbud og helbredte enhver Sygdom og Svaghed.

36 Men ved at se dem, der flokkedes, fik han dyb Medfølelse med dem. For de var forkomne, og ingen brød sig om dem, som Faar, der ingen Hyrde har.

37 Saa siger han til sine Lærlinge: Høsten er stor, men Arbejderne faa.

38 Saa bed da ham, som Høsten hører til, om at sende Arbejdere ud til sin Høst.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 131 Samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen. 2 Og talrige Skarer flokkedes om ham, saa han maatte gaa ombord i et Fartøj og sætte sig der. Og hele Forsamlingen stod paa […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 121 Ved samme Tid gik Jesus paa Sabbatsdagen gennem Kornmarkerne. Hans Lærlinge var sultne, og de begyndte at pille Aks og spise. 2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til barn: Ser du, […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 241 Saa gik Jesus ud bort fra Helligdommen, og saa kom hans Lærlinge hen til ham for at vise ham Tempelbygningerne. 2 Men han svarede dem: Ser I ikke alt det? Sandelig siger jeg jer: Her […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 171 Seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem op paa et højt Bjerg for sig selv alene. 2 Og saa omdannedes hans Skikkelse for dem, og hans […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development