DNPS26: Lukasevangeliet 7

1 Efter at han havde givet Folket fuldt op at gøre med at lytte til alt det, han havde at sige, gik han ind til Kafarnaum.

2 Der var en Centurion; hans Træl var alvorlig syg og lige ved at dø. Og han satte megen Pris paa ham.

3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogen af Jødernes Ældste til ham og bad ham om at komme og redde hans Træl.

4 De kom til Jesus og bad ham indtrængende: Han er nok det værd, at du gør det for ham, sagde de;

5 for han elsker vort Folk, og det er ham, der har bygget os Synagogen.

6 Jesus gik saa med dem. Men da han allerede var i Nærheden af Huset, sendte Centurionen nogen gode Venner og sagde: Herre, vold dig ikke Bryderi; for jeg er ikke god nok dertil, at du kan gaa ind over min Dørtærskel.

7 Derfor agtede jeg hellerikke mig selv for værdig til at komme til dig. Men sig det med et Ord, saa bliver min Svend rask.

8 For jeg er selv en Mand, der staar under andres Myndighed, og jeg har Soldater under mig, og naar jeg siger til den ene: Gaa! Saa gaar han — og til en anden: Kom! Saa kommer han — og til min Træl: Gør det! Saa gør han det.

9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om til den Skare, der fulgte ham, og sagde: End ikke i Israel, siger jeg jer, har jeg fundet saa stor en Tro.

10 Da Udsendingene kom tilbage til Huset, fandt de Trællen rask.

11 Den følgende Dag drog han til en By, der hedder Nain, og med ham fulgte ikke saa faa af hans Lærlinge og en hel stor Forsamling.

12 Da de saa nærmede sig til Byens Port, blev i det samme en død baaret ud, som var sin Moders eneste Barn, og hun var Enke. Og en ret talrig Skare fra Byen var i Følge med hende.

13 Da saa Jesus saa hende, fik han Medfølelse med hende og sagde til hende: Græd ikke.

14 Og saa gik han hen og lagde Haanden paa Baaren, saa stod Bærerne stille. Og saa sagde han: Du unge Mand, rejs dig op, siger jeg dig.

15 Saa satte den døde sig op og tog paa at tale. Og saa gav han ham til hans Moder.

16 Men alle blev grebne af Alvor og lovede Gud: En stor Profet er opstaaet iblandt os, sagde de, og Gud har set til sit Folk.

17 Og det Ord genlød om ham i hele Judæa og i hele Omegnen.

18 Alt dette blev Johannes underrettet om af sine Lærlinge. Og saa kaldte Johannes to af sine Lærlinge til sig

19 og sendte dem til Herren og lod sige: Er du den, der kommer, eller skal vi vente en anden?

20 Saa kom de Mænd til ham og sagde: Døberen Johannes har sendt os til dig og siger: Er du den, der kommer, eller skal vi vente en anden?

21 Lige i det samme helbredte han mange fra Sygdomme og Lidelser og Besættelse af onde Aander. Og mange blinde skænkede han Synet.

22 Og saa svarede han dem: Drag hen og meld Johannes, hvad I ser og hører: At blinde bliver seende, Krøblinger gaaende, spedalske rensede, døve høre, døde opvækkes, fattige bringes der Glædesbud,

23 Og lyksalig er den, som ikke tager Menstød (Forargelse) af mig.

24 Da saa Udsendingene fra Johannes var gaaet, tog han paa at sige til de forsamlede Skarer om Johannes: Hvad er I gaaet ud i Ørken for at se paa? Et Rør, der svajer hid og did for Vinden?

25 Nej, hvad er I gaaet der ud for at se? En Mand med fine Klæder paa? De, der gaar prægtigt klædte og lever højt, ved I nok, er i de kongelige Slotte.

26 Nej, hvad er I gaaet ud for at se? En Profet? Ja, det siger jeg jer, endog mere end en Profet.

27 Han er den, der staar skrevet om: „Nu sender jeg min Engel foran dig, som skal bane Vejen for dig”.

28 Jeg siger jer: Der er ingen større blandt kvindefødte end Johannes. Men i Gudsriget er den, der er mindre, større end ham.

29 Og hele Folket — Tolderne med — lyttede og gav Gud Ret og lod sig døbe med Johannes Daaben.

30 Men Farisæerne og de lovlærde foragtede Guds Raad med dem og lod sig ikke døbe af ham.

31 Hvorved skal jeg ligne de Mænd af denne Slægt. Hvad ligner de ret?

32 De ligner Børnene, som sidder paa Torvet og raaber over til hinanden: Vi fløjtede for jer, men I dansede ikke. Vi sang Klagesange, men I græd ikke.

33 For Døberen Johannes er kommen. Han spiste ikke Brød og drak ikke Vin, og saa siger I: Han er besat.

34 Menneskesønnen er kommen. Han spiser og drikker, og saa siger I: Se der en Fraadser og Vindranker, gode Venner med Toldere og slette Mennesker.

35 Saa er Visdommen sagesløs overfor alle sine Børn.

36 Der var en af Farisæerne, der indbød ham til at spise hos sig. Saa kom han ind i Farisæerens Hus og gik tilbords.

37 Og saa er der i det samme en Kvinde, en som førte et syndigt Levned i Byen. Da hun havde faaet at vide, at han var gaaet tilbords i Farisæerens Hus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve

38 og stillede sig bagved hans Fødder, grædende, og tog paa at væde hans Fødder med sine Taarer, og saa tørrede hun dem af igen med sit Haar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.

39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: Var han en Profet, saa maatte han vel vide, hvem og hvordan den Kvinde er, som rører ved ham, at hun er en brødefuld Kvinde.

40 Jesus svarede derpaa med at sige til ham: Simon, jeg har noget at sige dig. Sig frem, Lærer, siger han.

41 Der var to, der var i Gæld til en, der udlaante Penge. Den ene skyldte fem hundrede Denarer, den anden halvtreds.

42 Da de ikke havde noget at betale med, gav han dem det efter begge to. Hvem af dem vil nu holde mest af ham?

43 Jeg antager, svarede Simon, den han eftergav mest. Det har du Ret i, sagde han til ham,

44 og saa vendte han sig om mod Kvinden og sagde til Simon. Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus. Vand til mine Fødder gav du mig ikke. Men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og tørrede dem af med sit Haar.

45 Du gav mig ingen Kys, men hun har lige fra hun kom ind, ikke ophørt med at kysse mine Fødder.

46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie, men hun salvede mine Fødder med Salve.

47 Derfor — saa sandt som hun viste megen Kærlighed, siger jeg dig, at alle hendes mange Synder er tilgivne. Men den, som kun har faaet Forladelse for lidt, elsker kun lidt.

48 Men til hende sagde han: Dine Synder er dig tilgivne.

49 Saa begyndte Bordgæsterne at sige ved sig selv: Hvem er han, som endog tilgiver Synder?

50 Men han sagde til Kvinden: Din Tro har frelst dig. Gaa din Gang til Fred.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 21 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden. 2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 31 Det var i Kejser Tiberius' femtende Regeringsaar, mens Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa og Herodes Fjerdingsfyrste over Galilæa, hans Broder Filippos Fjerdingsfyrste over Ituræa […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 41 Jesus vendte fuld af Helligaand tilbage fra Jordan og færdedes ført af Aanden i Ørken 2 i fyrretyve Dage og fristedes af Djævelen. Og han spiste ikke noget i de Dage, og da de var […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development