DNPS26: Johannesevangeliet 11

1 Der laa en syg, Lasaros af Betania, fra Marias og hendes Søster Martas Landsby.

2 Maria var den, der salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar. Det var hendes Broder Lasaros, der var syg.

3 Saa sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: Herre, han, som du holder meget af, er syg.

4 Da Jesus hørte det, sagde han: Denne Sygdom rører ikke til Død, men skal tjene til Guds Ære, for at Guds Køn skal faa Ære deraf.

5 Men Jesus elskede Marta og hendes Søster og Lasaros.

6 Da han nu havde hørt det, at han var syg, saa blev han endnu, hvor han var, i to Dage

7 og siger saa derefter til Lærlingene: Lad os give os paa Vej igen til Judæa.

8 Rabbi, siger Lærlingene til ham, vil du nu igen drage derhen? Lige nu prøvede Judæerne jo paa at stene dig.

9 Jesus svarede: Har ikke Dagen tolv Timer? Naar man færdes om Dagen, støder man ikke imod noget; for man ser denne Verdens Lys.

10 Men, naar en færdes om Natten, støder han imod; for han har ikke Lyset i sig selv.

11 Det sagde han, og bagefter siger han til dem: Vor gode Ven Lasaros er sovet ind. Men nu rejser jeg hen og vækker ham op.

12 Saa sagde Lærlingene til ham Herre, naar han er sovet ind, saa kommer han over det.

13 Men Jesus havde talt om hans Død. De andre antog derimod, at han talte om Hvile-Søvnen.

14 Men saa sagde Jesus dem rent ud: Lasaros er død.

15 Og for jeres Skyld, for at I skal tro, er jeg glad ved, at jeg ikke var der. Men lad os nu give os paa Vej til ham.

16 Tomas — „Tvilling” som han kaldtes — sagde til sine Medlærlinge: Lad os gaa med, for at vi kan dø med ham.

17 Da saa Jesus kom, viste det sig, at han havde ligget fire Dage i Graven.

18 Betania laa ikke langt fra Jerusalem, vel femten Stadier derfra.

19 Der var kommen mange af Judæerne til Marta og Maria for at trøste dem over deres Broder.

20 Da saa Marta hørte, at nu kom Jesus, gik hun ham imøde. Maria sad derhjemme.

21 Herre, sagde saa Marta til Jesus, havde du været her, vilde min Broder ikke være død;

22 og nu som før ved jeg, at alt, hvad du beder Gud om, det giver han dig.

23 Jesus siger til hende: Din Broder skal opstaa.

24 Marta siger til ham: Jeg ved, at han skal opstaa, naar Opstandelsen kommer, paa den sidste Dag.

25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet. Den, som tror paa mig, skal leve, selv om han dør.

26 Og enhver, som lever og tror paa mig, skal aldrig i Evighed dø. Tror du det?

27 Ja Herre, siger hun til ham, jeg har troet og tror, at du er den salvede, Guds Søn, den, som kommer til Verden.

28 Og da hun havde sagt det, gik hun hen og kaldte ad sin Søster Maria og sagde uden at lade nogen høre det: Læreren er her og kalder dig til sig.

29 Den anden rejser sig hurtigt, saa snart som hun har hørt det, og gaar til ham.

30 Jesus var endnu ikke kommen ind i Landsbyen, men var paa det samme Sted, hvor Marta havde mødt ham.

31 Da Judæerne, som var hjemme hos Maria og trøstede hende, saa, at hun hurtigt rejste sig og gik ud, fulgte de med hende. De mente, hun gik til Graven for at klage der.

32 Da saa Maria kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, kastede hun sig ned for hans Fødder og sagde til ham: Hvis du havde været her, Herre, saa vilde min Broder ikke være død for mig.

33 Da saa Jesus saa hende klage og Judæerne klage, som kom i Følge med hende, tog han sig det saa nær, at der laa ham i Aanden Vredesord paa Tungen.

34 Hvor har I lagt ham? sagde han. De siger: Kom her og se.

35 Jesus græd.

36 Saa sagde Judæerne: Se hvor meget han holdt af ham.

37 Men somme af dem sagde: Kunde den, der aabnede den blindes Øjne, ikke lige saa vel have sørget for, at han der ikke var død?

38 Saa havde Jesus atter indvendig Vredesord paa Tungen, og saadan kommer han til Graven. Det var en Hule med en Sten for.

39 Tag Stenen bort, siger Jesus. Den dødes Søster Marta siger til ham: Herre, han stinker allerede; for det er paa den fjerde Dag med ham.

40 Sagde jeg dig ikke, siger Jesus til hende, at hvis du tror, skal du se Guds Højhed og Herlighed.

41 De tog da Stenen bort, og med Blikket vendt mod det høje sagde Jesus: Fader, Tak fordi du bønhørte mig!

42 Jeg vidste det nok, at du bønhører mig altid. Men jeg sagde det af Hensyn til den Forsamling, her staar, for at de skal tro, du har sendt mig.

43 Efter at han havde sagt det, raabte han højt og lydeligt: Lasaros kom herud!

44 Der kom han ud, den afdøde, med Hænder og Fødder indbundne og Ansigtet hyllet i en Svededug. Løs ham, saa han kan gaa, sagde Jesus til dem.

45 Da var der mange af de Judæer, som var komne til Maria og havde set, hvad han gjorde, der kom til at tro paa ham.

46 Men nogen af dem gik til Farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. Saa sammenkaldte

47 Ypperstepræsteskabet og Farisæerne Raadet og sagde: Hvad har vi at gøre, fordi det Menneske gør saa mange Tegn?

48 Lader vi ham rolig gøre det, saa vil alle tro paa ham, og saa kommer Romerne og tager baade Stedet og Folket fra os.

49 En af dem, Kajafas, som i det Aar var Ypperstepræst, sagde til dem: I véd ingenting.

50 Kan I da ikke skønne, at I er bedst tjent med, at et Menneske dør for Folket, og ikke hele Folket gaar tabt.

51 Dette sagde han ikke af sig selv, men som den, der i det Aar var Ypperstepræst, varslede han om, at Jesus skulde dø for Folket

52 og ikke for det Folk alene, men for at samle ogsaa de adspredte Guds Børn til ét.

53 Fra den Dag gik deres Raadslagning ud paa at faa ham slaaet ihjel.

54 Jesus færdedes da ikke mere aabenlyst blandt Judæerne, men drog bort derfra ud paa Landet i Nærheden af ørken til en By, der hedder Efraim, og der virkede han med sine Lærlinge.

55 Judæernes Paaske nærmede sig, og mange drog fra Landet ind til Jerusalem før Paaske, for at de kunde hellige sig.

56 Saa søgte de efter Jesus og stod i Helligdommen og sagde til hverandre: Hvad mener I? Nu lader han nok være med at komme til Festen.

57 Men Ypperstepræsteskabet og Farisæerne havde givet Paalæg om, at hvis nogen fik at vide, hvor han var, skulde de melde det, for at de kunde gribe ham.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Johannesevangeliet 71 Siden færdedes Jesus i Galilæa. For Judæerne stræbte ham efter Livet, og derfor vilde han ikke færdes i Judæa. 2 Men Judæernes Løvhyttefest var nær forestaaende. 3 Saa sagde hans […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 201 Den første Dag i Ugen, saa tidligt, at det endnu var mørkt, kommer Maria fra Magdala til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven. 2 Saa løber hun og kommer til Simon Peter og til […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 61 Sidenefter drog Jesus bort over paa den anden Side af Tiberiassøen i Galilæa. 2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, han gjorde med de Syge. 3 Men Jesus gik op paa […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 171 Efter at Jesus havde sagt dette, saa han op til Himlen og sagde: Fader, Tiden er kommen. Giv nu din Søn Højhed og Ære, for at din Søn kan hævde din Højhed og Ære, 2 ligesom du har […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development