DNPS26: Markusevangeliet 8

1 Da der ved den Tid igen var en stor Forsamling, og de ikke havde noget at spise, kaldte han Lærlingene til sig, og saa siger han til dem:

2 Jeg ynkes over Forsamlingen, for de har nu ikke veget fra mig i tre Dage og har ikke noget at spise.

3 Og hvis jeg lader dem gaa fastende hjem, bliver de udmattede paa Vejen. Og nogen af dem er komne langvejs fra.

4 Saa svarede Lærlingene ham: Hvorfra skal vel nogen faa Brød nok til dem herude i en Ørk:

5 Saa spurgte han dem: Hvor mange Brød har I? Syv, sagde de.

6 Saa bød han Forsamlingen sætte sig ned paa Jorden. Og saa tog han de syv Brød, holdt Takkebøn og delte dem og gav sine Lærlinge dem til at byde omkring. Og de bød Forsamlingen.

7 Og nogen faa Smaafiske havde de. Og han velsignede dem og sagde, at dem skulde de ogsaa byde omkring.

8 Og de spiste sig mætte, og de samlede, hvad der var bleven tilovers af Dele — syv Riskurve fulde.

9 De var om ved fire tusinde. Og saa lod han dem gaa.

10 Saa gik han straks ombord i Fartøjet med sine Lærlinge og kom til Dalmanutas Omegn.

11 Saa mødte Farisæerne frem og yppede Strid med ham. De forlangte Tegn fra Himlen af ham for at stille ham paa Prøve.

12 Saa sukkede han dybt i sin Aand og siger saa: Hvorfor søger denne Slægt Tegn? Nej sandelig siger jeg jer, om der skal gives denne Slægt Tegn.

13 Og saa gik han fra dem igen ombord i Fartøjet og satte over til den anden Side.

14 Saa havde de glemt at tage Brød med, og de havde ikke mere end et Brød med sig i Fartøjet.

15 Og saa paalagde han dem: Tag jer vel i Agt for Farisæernes Surdejg, sagde han, og for Herodes’ Surdejg.

16 Saa talte de med hinanden om, at de ingen Brød havde.

17 Og det mærkede han, og han siger til dem: Hvorfor taler I sammen om, at I ingen Brød har? Kan I endnu ikke tænke jer om og forstaa? Er jeres Hjerte saa sanseløst?

18 Har I Øjne, men ser ikke, og Øren, men hører ikke, og kan I ikke huske, hvor mange Kurve fulde af Dele I samlede op,

19 da jeg havde delt de fem Brød ud til fem tusinde? Tolv, siger de til ham.

20 Og saa de syv til de fire tusinde, hvormange Riskurve fulde I samlede? De siger til ham: syv.

21 Og er I saa endnu lige kloge, siger han til dem.

22 Saa kommer de til Betsaida. Og de bringer en blind til ham og beder ham om at røre ved ham.

23 Saa tog han den blinde ved Haanden og førte ham udenfor Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham: Ser du noget?

24 Og han slog Øjnene op og sagde: Jeg ser Menneskene, for jeg ser ligesom Træer, der gaar omkring.

25 Saa lagde han igen Hænderne paa hans Øjne, og saa saa han grant og blev helt sund og saa alting tydeligt paa Afstand.

26 Og saa sendte han ham hjem og sagde: Du skal ikke gaa ind i Landsbyen.

27 Saa drog Jesus og hans Lærlinge videre til de Landsbyer, der hører til Filippos’ Kæsarea. Og undervejs rettede han det Spørgsmaal til sine Lærlinge: Hvem siger Folk, jeg er?

28 De sagde til ham: Johannes Døber, somme ogsaa Elias og somme en af de andre Profeter.

29 Saa rettede han det Spørgsmaal til dem: End I, hvem siger I, jeg er? Peter svarede ham: Du er den Salvede, siger han.

30 Saa forbød Jesus dem at sige noget om ham til nogen.

31 Og saa begyndte han at undervise dem om, at Menneskesønnen maatte lide meget og vrages af de Ældste og Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde og slaas ihjel men opstaa tre Dage efter.

32 Og uforbeholdent talte han om det Ord. Saa drog Peter ham tilside og begyndte paa at gaa i Rette med ham.

33 Men han vendte sig om, og da han saa sine Lærlinge, satte han Peter i Rette: Vig tilbage fra mig Satan, siger han, for du tænker ikke paa hvad Guds, men hvad Menneskenes Hu staar til.

34 Saa sammenkaldte han Forsamlingen tilligemed sine Lærlinge og sagde til dem: Enhver, som gerne vil slutte sig til mig, han maa se bort fra sig selv og løfte sit Kors og følge mit Spor.

35 For den, som gerne vil bjerge sit Liv, han mister det, og den, som mister sit Liv for min Skyld og for Glædesbudskabets han vil bjerge det.

36 Ja for hvad kunde det nytte et Menneske at vinde al Verden, men miste Livet?

37 Ja hvormed skulde et Menneske betale for sit Liv?

38 Ja for den, der skamme sig ved mig og mine Ord i denne syndige Ægteskabsbryder slægt, ham vil ogsaa Menneskesønnen skamme sig ved, naa han kommer i sin Faders Højhed og Herlighed med de hellige Engle.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Markusevangeliet 21 Efter at han var kommen tilbage til Kafarnaum, spurgtes det i Løbet af nogen Dage, at han var hjemme. 2 Saa strømmede der saa mange sammen, at der ikke længere var Plads til dem, ikke […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 91 Og saa sagde han til dem: Sandelig siger jeg jer, at der er somme af dem, her staar, der ikke skal lide Døden, før de ser Guds Rige kommet med Magt. 2 Seks Dage derefter tog Jesus […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 31 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. 2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 161 Da saa Sabbaten var gaaet, købte Maria fra Magdala og Maria Jakobs Moder og Salome vellugtende Urter for at gaa hen og salve ham. 2 Og saa kommer de til Graven meget tidligt paa den […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development