Havde Jesus et ubehageligt udseende?

Spørgsmål: Jesus fremstilles ofte som en smuk mand med et mildt, omsorgsfuldt udseende. Men i Esajas’ Bog 52-53 møder vi en helt anden beskrivelse af Jesus: ”– så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –” (52:14) ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. ” (53:2b-3)

Beskriver Esajas den piskede og mishandlede Jesus ved korsfæstelsen? Eller havde han virkelig et ubehageligt udseende?

Svar:

Spørgeren er selv inde på den forklaring, som anses for helt overvejende sandsynlig, når det gælder skildringen af Herrens lidende tjener i Esajas 52-53. Den er faktisk så sandsynlig, at der ikke kan være reel tvivl om den.

Denne skikkelse i Esajas’ Bog, “Herrens tjener”, er i videre forstand Israel, det udvalgte folk, men helt centralt også Messias, Frelseren, som er frugten af Israels udvælgelse. I teksten her har vi at gøre med en af de mægtigste Kristus-profetier i Det Gamle Testamente.

Det er givet, at Jesu udseende, mens han vandrede på jorden, var, hvad vi kalder ganske normalt. Havde det været anderledes, ville det helt sikkert være fremgået af Ny Testamente.

Der nævnes det kun, at han udstrålede en usædvanlig myndighed, som gjorde det stærkeste indtryk på hans omgivelser.

Men Esajas ser Jesus i hans lidelse og tilsyneladende magtesløshed under den grufulde mishandling før og ved korsfæstelsen. Skildringen af ham i den situation, skrevet århundreder før begivenheden, er utroligt præcis (ordet “sygdom” skal muligvis være “sorg” eller “fortvivlelse”). Og det var i den situation, at ingen kunne forestille sig ham som Messias eller overhovedet som andet end en gudsforladt forbryder.

“Men!” siger profeten og forkynder, hvad der med god grund er blevet kaldt Esajas-evangeliet: Den evige sandhed om Messias’ forsoningsdød og opstandelse og frelsen i ham.

Det har været let for Filip at fortælle den etiopiske hofmand om Jesus ud fra denne tekst, og sagen stod også med det samme så lysende klar for hofmanden, at han på stedet bad om at blive døbt (Apostlenes Gerninger 8:26-39).

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet.dk

Lignende indlæg:

DA31: Mikas Bog 41 Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. 2 og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til […]
Kongebarnet på kongevejen Der var ikke noget kongeligt skær over Jesu fødsel i en stald i Betlehem. Heller ikke hans vej mod den trone, han var født til at bestige en dag, var særlig let at gå. Ikke desto […]
DNPS26: Matthæusevangeliet 281 Da Sabbaten led, og det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria fra Magdala og den anden Maria for at se til Graven. 2 Og saa kom der med et stærkt Jordskælv. For en Herrens Engel […]
26. November: Den levende sten DEN LEVENDE STEN Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud (1Pet 2:4). Når livet viser sit grimme ansigt, når stormen rejser sig mod […]