I boligområder som Mjølnerparken og Gellerupparken engagerer kristne sig socialt. Om nogen bliver omvendt, overlader de til Gud
Nicoline Haahr Kristensen er aktiv i Luthersk Missions Ungdom (LMU) og en af syv studerende, som for tre år siden stiftede gruppen LMU Signal, der deltager i sociale projekter i Aarhus-området, blandt andet som frivillige i et værested for ensomme unge. For et år siden udvidede LMU Signal med projektet ”Ræk ud”, der har til formål at komme i kontakt med beboere i Gellerupparken.
”Idéen opstod, fordi jeg selv bor i Gellerupparken og kunne se, at mange af os ikke naturligt falder i snak i hverdagen. Som kristne vil vi gerne vise, at vi er engagerer os i livet, hvor vi bor. Derfor fik vi idéen om at række ud til naboerne ved at lave forskellige aktiviteter. Vi har lavet snobrød og sunget sange omkring bålet, spillet fodbold med børnene og inviteret til spil og hygge i et lokale, vi har fået lov at låne midt i Gellerup,” siger Nicoline Haahr Kristensen.
LMU Signals projekt er blot et eksempel fra de seneste fem-ti år på kristne, der i grupper eller enkeltvis flytter til såkaldte ghettoer og engagerer sig i det lokale liv med afsæt i deres tro.
Nicoline Haahr Kristensen siger:
”Vi beder altid for en god aften, før vi går ud, og vores kald er at vise mennesker herude, at vi holder af dem, og at Gud holder af dem. Men vi gør det ved at opbygge relationer og bruge handling snarere end ord.”
”Jeg tror, at vi gør en forskel ved at vise, hvad kristendommen handler om i praksis. Men hvis nogen konverterer, er det ikke vores værk. Vi er blot hænder og fødder for Jesus. Hvis nogen får øje på Jesus og bliver kristne, er det Guds mirakel, ikke vores.”
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020