Imam skal prædike i Aarhus Domkirke

 

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Domkirke og Teater Svalegangen i anledning af, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017. Den bemeldte muslimske gæsteprædikant er den kvindelige imam Sherin Khankan, som på søndag skal prædike om fællesskab.

Sognepræst i Løget Kirke ved Vejle Christina Laursen kaldte det for en uge siden ”vores bud på en moderne gudstjeneste” i Kristeligt Dagblad.

Viggo Mortensen er professor emeritus i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. Han betragter ikke opførelsen som en gudstjeneste, men som en forestilling.

Han sætter situationen i historisk perspektiv ved at henvise til 1989, hvor den forhenværende Pave Johannes Paul II besøgte Danmark. Dengang var de kirkelige og teologiske autoriteter enige om, at han ikke skulle have lov at prædike i en dansk kirke. I stedet blev han inviteret til aftensang.

”Nu inviterer man så en muslimsk imam til at prædike. Alt efter temperament kan man tolke det som den store inklusion eller det endelige vidnesbyrd om tidernes forfald og altings forvandling,” siger Viggo Mortensen.

Han henviser i øvrigt til den augsburgske konfession, hvor der i kapitel 1 står, at vi fordømmer dem, der ikke tilbeder Gud, herunder ”Mahometistas”, det betyder ”muhammedanerne”.

”Så lidt ironisk og paradoksalt er det da, at man her i året for reformationsjubilæet og med inspiration fra Luthers gudstjenestetanker inviterer nogen, man tidligere fordømte, til at forkynde,” siger han.

Kilde: Imam skal prædike i Aarhus Domkirke – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • Katolikker velsigner deres kæledyr Hunde, katte, heste, kaniner og fisk... Kæledyr har været et flittigt brugt motiv på det sociale medie Twitter denne weekend, hvor katolikkerne har fejret helgenen Frans af Assisi og […]
  • Muslimer og den ny teologis folk går arm i arm Sognepræst Torben Bramming skriver i Kristeligt Dagblad: "Det er blevet moderne at lade troende muslimer prædike/tale i kristne kirker i Danmark, England og Skotland. I Sverige […]
  • Kristen ledere: Sådan skal man betragte os Overvejer du om du har kaldet til at træde ind i en kristen ledertjeneste? Gør dig selv og din menighed den tjeneste at høre denne undervisning først. Der er rigtig mange unge der […]
  • Mennesker og Tro: Jesu genkomst Advent er en tid, hvor kirkernes tekster handler om Jesu om Jesu fødsel - og om forventningerne om Jesu genkomst. Evangelist Johnny Noer drog i 1976 af sted fra Danmark med en konvoj af […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development