Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 17/9 -2014

Tidernes tegn

DET STORE BABYLON (Åb 17:5)

Frikirker: Krænkende, at vi holdes ude af nyt udvalg
Det er diskrimination, at Manu Sareen (R) holder trossamfund ude af nyt udvalg. Som repræsentant for frikirkerne i FrikirkeNet samt for mit eget trossamfund Pinsekirken, finder jeg det krænkende og dybt uforståeligt, at man vil gennemføre dette udvalgsarbejde uden at have repræsentanter for nogle af trossamfundene med i udvalgsarbejdet, mener talsmand for frikirkerne.

Religiøs poesioplæsning i Stefanskirken
En multireligiøs poesioplæsning i Stefanskirken med tekster fra islam sætter spørgsmåltegn ved grænsen for at inddrage andre religioner i kirken. I aften kan man så komme til religiøs poesioplæsning i Stefanskirken. Det bliver med tekster fra blandt andet kristendommen, jødedommen, islam, de asatroendes Edda, og forskellig poesi, blandt andet fra Persien forklarer sognepræst Pernille Østrem.

ETIK & MORAL (Kol 3:5)

Tragedie i fogedretten sætter skilsmisse-konflikter på spidsen
En advokat blev i går dræbt og en anden person såret i forbindelse med en samværssag i fogedretten i København. Sagen er ekstrem, men viser ifølge iagttagere, hvor meget der kan være på spil, når forældre strides om børn

Aktiv dødshjælp er atter til debat i Belgien
Morddømt fange har fået rettens ord for, at han har ret til aktiv dødshjælp. Ekspert er bekymret for udviklingen

FORFÆRDELIGE TING (Luk 21:11)

Kraftigt jordskælv ryster den amerikanske ø Guam
Et jordskælv, der er målt til 7,1 på richterskalaen, har ramt 40 kilometer fra den amerikanske stillehavsø Guam, oplyser USA’s geologiske tjeneste, USG. Skælvet ramte i 160 kilometers dybde, og derfor er der ikke fare for, at der vil blive udløst en tsunami.

Ældres behov for influenzavaccine negligeres
I Danmark bliver kun 50 procent af den ældre befolkningsgruppe vaccineret mod influenza, selvom anbefalingen lyder på 75 procent. Det er en potentiel katastrofe, mener en forsker.

En ud af ni sulter
Tallet er ifølge FN faldende, men Afrika halter efter. Syd for Sahara sulter mere end hver fjerde. Ifølge en ny rapport fra FN sulter 805 millioner mennesker verden over, hvilket betyder, at de er kronisk underernærede. Det er mere end befolkningen i hele Europa inklusiv Rusland.

ISMAELS ARV (1Mose 16:12-13)

Medie: Islamisk Stat vil myrde paven
Vatikanets irakiske ambassadør, Habeeb Al-Sadr, har advaret om et muligt attentatforsøg. Habeeb Al-Sadr har advaret Vatikanet om, at de muslimske ekstremister i Islamisk Stat planlægger at myrde den katolske kirkes overhoved under besøget i Albanien eller under et besøg i Tyrkiet senere på året. “Meldingen fra Islamisk Stat er klar: De vil myrde paven. Truslerne er ganske konkrete,” siger Habeeb Al-Sadr.

Islamisk Stat opfordrer til solo-angreb
På internetfora for tilhængere af Islamisk Stat, opfordrer organisationen sine tilhængere til at slå til mod nogle af de højst profilerede turistattraktioner i USA. Opfordringerne retter sig mod såkaldte “lone wolfs” (ensomme ulve, red), og de indeholder blandt andet detaljerede instruktioner til at bygge rørbomber med almindelige dagligdagsvarer såsom sukker, julelys og tændstykker.

IS forbyder matematikundervisning
Islamisk Stat prøver med en jernnæve at indføre et kalifat i flere områder i Syrien. Nu er det forbudt at undervise i blandt andet matematik, samfundsfag og idræt.

Kaliffernes kamp om den globale jihad
Al-Qaeda og IS kæmper et bittert slag om at stå i spidsen for den globale jihad. Ironisk nok opfatter al-Qaeda fanatikerne fra IS som en af de største trusler mod afdøde Osama bin Ladens terrornetværk.

Imamer i Kosovo anholdt for at sende krigere til Islamisk Stat
Mindst ni imamer var blandt de 15 personer, der onsdag blev anholdt i Kosovo under den anden store operation i løbet af nogle få uger i et forsøg på at dæmme op for strømmen af unge etniske albanere, som slutter sig til krigere i Irak og Syrien. En politikilde, der ønsker at være anonym, siger til nyhedsbureauet Reuters, at de 15 anholdte vil blive anklaget for terrorisme, trusler mod de forfatningsmæssige regler, tilskyndelse og religiøs hadtale.

KONGERNE FRA SOLENS OPGANG (Åb 16:12)

Sydkoreas præsident kommer med tilnærmelser til Nordkorea
Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, byder samtaler med Nordkorea velkommen under den kommende generalforsamling i FN. Det er første gang, at Park Geun-hye åbner døren på klem for dialog med de nordkoreanske naboer, men hun understreger, at styret i Pyongyang skal vise, at det virkelig ønsker en konstruktiv dialog efter et årti med diplomatisk hårdknude og adskillige tilløb til forhandlinger.

Indien og Kina vil være hjertevenner
Under et officielt besøg i Indien ventes Kinas præsident at bekræfte tættere forbindelser mellem de to lande. Et tegn på, at Indien lægger stor vægt på det kinesiske statsbesøg, er, at Tibets åndelige leder, Dalai Lama, er blevet bedt om at ændre en planlagt begivenhed i hovedstaden, så den ikke falder sammen med den kinesiske præsidents besøg. Indien er verdens næstmest befolkede land efter Kina. Der er godt 1,2 milliarder indere, mens der er over 1,35 milliarder kinesere. Indien er verdens 10’ende største økonomi, men er også hjem for en tredjedel af verdens fattigste.

Kristne i Kina kæmper mod ødelæggelse af kirker
Kinas myndigheder har ødelagt snesevis af kirker og fjernet 300 kors i det, der af kirkeledere betegnes som det værste anti-kristne overgreb i landet i årtier.

Kina anholder aldrende systemkritiker
Kinesisk politi har anholdt den 81-årige forfatter og journalist Huang Zerong. Sidste måned offentliggjorde han en kritisk tekst rettet mod propagandachefen i Kinas Kommunistparti, Liu Yunshan, der tidligere på året besøgte Danmark.

MAGOG (1Mose 10:2)

Rusland kalder selvstyre i Østukraine et rigtigt skridt
Det russiske udenrigsministerium advarer Ukraine mod at annullere ny lov, da det vil optrappe krisen. Ruslands udenrigsministerium ser onsdag det ukrainske parlaments beslutning om at give to østlige regioner i Ukraine særstatus som et skridt i den rigtige retning. Det gælder Donetsk og Lugansk, hvor prorussiske separatister kæmper for at løsrive sig fra styret i Kiev.

Jatsenjuk: Ukraines hær skal holde sig kampklar
Ukraines ministerpræsident, Arsenij Jatsenjuk, giver Forsvarsministeriet ordre til at holde hæren i fuldt kampberedskab trods en 12 dage lang våbenhvile med de prorussiske separatister i den østlige del af landet. »Rusland vil ikke give os fred, så jeg beder Forsvarsministeriet om at holde sig klar til kamp«, siger Jatsenjuk.

Rusland nægter at have soldater i Ukraine
Ruslands forsvarsministerium afviser beskyldninger om, at der skulle være fire russiske bataljoner i Ukraine.

RIGET AF JERN & LER (Dan 2:42)

Selvstændighedstrang er en utilsigtet effekt af europæisk samarbejde
Et skotsk ja til selvstændighed ved folkeafstemningen i morgen kan udløse sneboldeffekt flere steder i Europa, og det vil udfordre EU. Når skotterne i morgen stemmer om uafhængighed fra Storbritannien, vil afstemningen blive fulgt nøje et voksende antal steder rundt om i Europa, hvor der er regionale krav om øget eller fuldstændig selvstændighed. En tendens, som kan virke paradoksal i en tid, hvor grænserne ellers falder, og de europæiske lande bliver mere og mere integrerede i EU.

Skotsk selvstændighed vil ryste NATO
Et selvstændigt Skotland vil skabe sikkerhedspolitiske problemer, vurderer en dansk militærekspert. Skotterne skal opbygge eget militær på NATOs nordflanke.

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 22/9 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Inddrag andre trossamfund Regeringen bygger sin tilgang til alle religioner på islamismefrygt. Kan man forestille sig en kommission om rederier uden […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 3-4/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Grøn Kirke vil ikke moralisere, men løfte et ansvar Grøn Kirke rykker ikke ud med løftede pegefingre. Men vi tager det alvorligt, at videnskaben viser, at […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 16/9 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Trossamfund vil gerne reguleres En række af landets største trossamfund vil gerne have deres forhold reguleret ved lov, som Grundloven foreskriver. Andre […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 23-24/10 -2014 ETIK & MORAL (Kol 3:5) Kvinders ret til egen krop stopper der, hvor de krænker et barns ret til at leve Abort er et af de mest tabuiserede emner i den danske debat – vi diskuterer […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development