Indvandrerkritisk parti: »Vi er politiske garanter for jødisk liv«

Nu synes det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) at positionere sig som jødernes parti. I et interview med Die Welt lyder det fra partileder Frauke Petry, at AfD er »en af de få politiske garanter for jødisk liv i en tidsalder med illegal antisemitisk migration til Tyskland.«

AfD er ellers blevet beskyldt for at huse antisemitiske elementer, og i januar skabte det forargelse, da formanden AfD i Thüringen, Björn Höcke, kaldte den 19.000 kvm. store stenlabyrint i Berlin, som udgør mindesmærket for Europas myrdede jøder, for »et skammens mindesmærke i hjertet af vores hovedstad.«

Höcke ventes at blive ekskluderet fra partiet, men lederen af Den Jødiske Verdenskongres, amerikaneren Ronald Lauder, kalder ikke desto mindre AfD for »en skændsel« for Tyskland.

»Dette parti har ingen plads i Tyskland. Jeg håber, at det snart forsvinder fra den politiske scene,« siger han til Die Welt og tilføjer, at et parti, som bagvasker andre religioner, som han mener, at AfD gør med islam, ikke kan være jødernes ven.

Petry mener dog ikke, at der er tale om bagvaskelse, men blot en kritik af »foruroligende tilstande,« hvor islam »ikke respekterer vores retssystem og endda bekæmper det.«

Der bor ca. 100.000 praktiserende jøder i Tyskland. En rapport udarbejdet af den israelske regering viste, at der i 2016 var dobbelt så mange antisemitiske overfald i Tyskland som i 2015. Fra januar til september 2015 blev der registreret 194 antisemitiske handlinger. I samme periode året efter var tallet nået op på 461. Det dækker over alt fra verbale angreb på de sociale medier til fysiske angreb.

Kilde: Indvandrerkritisk parti: »Vi er politiske garanter for jødisk liv« – Europa – International

Lignende indlæg:

  • Spillet omkring Abort kirkegården på E45 Da loven om den frie abort blev vedtaget i 1973, var hovedargument, at kvinder skulle have ret til at bestemme over egen krop. For aborttilhængere betragtes fostre som graviditetsvæv, […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 23-24/10 -2014 ETIK & MORAL (Kol 3:5) Kvinders ret til egen krop stopper der, hvor de krænker et barns ret til at leve Abort er et af de mest tabuiserede emner i den danske debat – vi diskuterer […]
  • 5. april: Guds vrede GUDS VREDE Vi går til i din vrede, vi forfærdes ved din harme. (Sl 90:7) Du og jeg står under Guds vrede, for Gud tolererer ikke synd, og vi er syndere, fra vi står op, til vi går i […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 261 Agrippa sagde da til Paulus: Nu maa du gerne selv tale din Sag. Saa strakte Paulus Haanden frem og holdt sin Forsvarstale: 2 Jeg priser min Lykke, Kong Agrippa, fordi det er overfor […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development