Israel suspenderer EU-møder efter mærkning af varer

Israel suspenderer planlagte møder med EU. Årsagen er, at EU-Kommissionen har godkendt særlige forbrugermærker for produkter, som er fremstillet i israelske bosættelser i de besatte områder.

Det fremgår endnu ikke, hvor mange møder og hvilke, der er tale om.

Ifølge Bruxelles er der tale om en teknisk beslutning, men mange i Israel mener, at det er en uacceptabel diskrimination.

Vedtagelsen blev da også mødt med fordømmelse af de israelske myndigheder, som onsdag aften besluttede sig for at afbryde kommende diplomatiske samtaler med EU. – Dette er et stærkt signal om utilfredshed.

– Vi siger, at man ikke kan være involveret i det, som sker i Mellemøsten, hvis man tager sådanne ekstreme beslutninger som at mærke produkter og boykotte os, siger landets viceudenrigsminister Tzipi Hotovely til tv-kanalen Arutz 2.

Ifølge en talsmand vil samtalerne, som omhandler en række politiske spørgsmål i Mellemøsten, genoptages senere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mener, at EU bør skamme sig. – Beslutningen er hyklerisk og baseret på en dobbeltmoralsk politik, eftersom den kun drejer sig om Israel og ikke de 200 andre konflikter i verden, siger Netanyahu.

Kilde: Israel suspenderer EU-møder efter mærkning af varer – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • Vatikanet retter misforståelse: Ateister kommer ikke i Himlen Sådan var det heller ikke ment, lyder det nu fra Vatikanet, efter flere medier har fået galt fat i pavens prædiken i sidste uge.   Pave Frans' prædiken i Vatikanet i sidste uge […]
  • Shelter-ophold giver sexmisbrugte Laura nyt håb “Da jeg var barn, blev jeg tortureret på grusom vis. Jeg blev tvunget til at gå i seng med grimme gamle mænd. Jeg prøvede at løbe væk, men så kastede de knive og tallerkener efter […]
  • Overgangen over Det Røde Hav I forrige artikel har vi set på en del beviser, som entydigt viser, at Gud ikke førte israelitterne sydpå i Egypten, for at føre dem fra dette sted over Det Røde Hav (Suesbugten) til […]
  • Jeg har ikke tid til det der! https://www.facebook.com/203715176311014/videos/273943243699846/ En prædiken af Simon Griis Kender du det, at vi ved, hvad der betyder noget for os? Vi ved, hvad det er, der er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development