Lørdag måtte tv-prædikanten Joel Osteen udtrykke sin medfølelse med de mange, som blev ramt af orkanen Harvey, der fredag gik i land i Texas.
»Victoria & jeg beder for alle, som er påvirket af orkanen Harvey. Vær venlige at bede sammen med os for vores Texas-venner og -families sikkerhed,« lød det på Twitter fra Osteen, som hver uge prædiker for op imod 16.000 mennesker i Lakewood Church i Houston.
Og så væltede kritikken ind på de sociale medier. For hvis han havde så megen medfølelse med de ramte, hvorfor så ikke åbne megakirken for de mange, hvis hjem var blevet oversvømmet.
Svaret kom lørdag fra Lakewood Church, som på Facebook skrev, at kirken var »utilgængelig pga. voldsom oversvømmelse!«, hvorfor man henviste til en række herberger.
Men billeder på de sociale medier syntes at vise en fuldstændig tørlagt parkeringsplads foran kirken, og andre kunne fortælle, at de boede ved siden af, men ikke havde mærket noget til regnmasserne.
Mandag måtte Joel Osteen så forklare sig.
I en udtalelse til ABC News lød det, at kirken er klar til at huse folk, »så snart herbergerne er fyldte.«
»Vi har aldrig lukket vores døre. Vi vil fortsat være et distributionscenter for folk i nød.«
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020