Jeg mener forsat, at Danmission, med generalsekretær Jørgen Skov Sørensen i front, er helt galt afmarcheret, når organisationen og han fastholder ”nuanceringen” i forhold til regeringens fokus på at hjælpe forfulgte religiøse mindretal i Mellemøsten.
Skov Sørensen fastholder, at det er en af missionsorganisationens vigtigste opgaver at moderere den danske islamdebat. Jeg har ikke set ham trække den udtalelse tilbage, og det er i sig selv tankevækkende. Hvordan kan den opgave, hvor nobel den så måtte være i sig selv, stå over udelt støtte til forfulgte kristne i Mellemøsten?
Men hvorfor taler vi overhovedet om dansk islamdebat, når det handler om forfølgelse af kristne i Mellemøsten? Jeg siger ikke, det er uvæsentligt at tale om dansk islamdebat generelt, tværtimod, men jeg fatter ikke Danmissions behov for at koble de to. Jeg mener, generalsekretæren er ude i en relativisering, som netop er kendetegnende for nutidens debatter, når det handler om islam.
Jeg måtte tage mig til hovedet, da jeg i en kommentartråd på Facebook læste endnu en øvelse i netop at koble dansk islamdebat og førfølgelse af kristne i Mellemøsten – igen skrevet af Jørgen Skov Sørensen: ”Det, jeg har sagt, er, at forfølgelsen af kristne i Mellemøsten ikke kan ses isoleret fra den hårde tone, vi oplever i islamdebatten i Danmark.”
Jo, vi kan sagtens se de to forhold isoleret. Jeg har svært ved at forestille mig, at de forfulgte kristne vil høre fra deres bødler og forfølgere, at de refererer til den danske islamdebat som begrundelse for den brutalitet, de udsættes for.
Læs hele kommentaren på kilde linket
Kilde: Khader: Danmissions falske nyheder – Kristeligt Dagblad
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Josef, Jesus og mig – Del 4: “…Til Lillemor!” - 28. marts 2020
- Josef, Jesus og mig – Del 3: “Fra Potifar ..!” - 28. marts 2020
- Josef, Jesus og mig – Del 2: Til et hul i jorden - 25. marts 2020
- Udvælgelse og forudbestemmelse - 23. marts 2020
- Josef, Jesus og mig – Del 1: Fra et smørhul - 22. marts 2020
