KLF-generalsekretær: ”Gift ved første blik” devaluerer ægteskabet

Ægteskabet kommer i fokus, men tømmes for indhold. Romantikken ser ud til at blomstre, men lykken varer en stakket frist. Det er uværdigt for DR at agere datingbureau for licenspenge, mener KLF, Kirke & Mediers generalsekretær Mikael Arendt Laursen

Al snak om Gud og troskab i medgang og modgang er taget ud af vielsesritualet. Tilbage er et realityshow, der ikke har ret meget med realiteterne at gøre. Det er tværtimod blot endnu et underholdningsprogram, der i stil med ”X Factor” lukrerer på unge menneskers håbefulde fremtidsdrømme.

Det devaluerer ægteskabet som institution. Og det prostituerer drømmen om det dybe, fortrolige, trofaste parforhold ved at tage det frem, løfte det op, lade som om, det er den ægte vare, for derefter at smide det ud igen, hvis det ikke virker.

Det er simpelthen under lavmål, at DR lægger licenspenge til den slags.

Ægteskabet er helligt og bør ikke bruges som underholdning. Slet ikke med en så lav succesrate, som programmet her kan fremvise: 9 ud af 11 par er gået fra hinanden igen efterfølgende. Ifølge programomtalen går 46 procent af alle danske ægteskaber i opløsning. Men i ”Gift ved første blik” er tallet over 80 procent!

Sådan skriver Mikael Arendt Laursen generalsekretær i KLF, Kirke & Medier.

Kilde: KLF-generalsekretær: ”Gift ved første blik” devaluerer ægteskabet – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • DA31: Ezekiels Bog 241 HERRENS Ord kom i det niende År på den tiende Dag i den tiende Måned til mig således: 2 Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge […]
  • DA31: Esajas’ Bog 661 Så siger HERREN: Himlen er min Trone og Jorden mine Fødders Skammel. Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig? 2 Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, […]
  • DA31: Hoseas’ Bog 101 En frodig Vinstok var Israel, som bar sin Frugt, jo flere Frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter. 2 Deres Hjerte var glat, så lad dem da bøde! Han skal […]
  • Øs af kilden Guds ord arbejder med os og i os, derfor må vi gå til Den hellige skrift. Med Esajas kapitel 12 som springbræt forkynder Bjarne om vigtigheden af at: Øse fra kilden. ”På den dag skal […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development