Lovsang: Vi pløjed, og vi så`de

1 Vi pløjed og vi så’de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

2 Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

3 Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

Matthias Claudius 1782. Bearbejdet 1800.
Jane M. Campbell 1861.
Jacob Knudsen 1891.
Mel.: J.A.P. Schultz omkring 1800

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 51 Har vi da faaet Retten paa vor Side af Tro, saa lad os nyde Fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus, 2 som ogsaa har skaffet os den fri Adgang ved vor Tro til den Naade, vi staar […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 31 Det var i Kejser Tiberius' femtende Regeringsaar, mens Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa og Herodes Fjerdingsfyrste over Galilæa, hans Broder Filippos Fjerdingsfyrste over Ituræa […]
  • DA31: Esajas’ Bog 301 Ve de genstridige Børn — så lyder det fra HERREN — som fuldbyrder Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med, for at dynge Synd på Synd, 2 de, som går ned til […]
  • Den radikale borgmester Anna Mee Allerslev angriber de jøder, hun skulle hjælpe Det Jødiske Samfund i Danmark, tidligere kendt som Det Mosaiske Samfund, har netop udgivet deres årlige rapport om antisemitiske hændelser og udvikling i Danmark. AKVAH (Afdelingen for […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development