MAF optrapper ebola-indsats

Kort før jul blev MAF’s personale evakueret ud af DR Congo, da det første tilfælde af ebola blev konstateret i byen Nyankunde, hvor MAF basen holder til. Men MAF bliver ved med at flyve fra Uganda og ind i DR Congo for at hjælpe med at fragte vacciner, læger og medicinsk udstyr ud til de områder i det østlige DR Congo, hvor den meget smitsomme virus spreder sig.

Behovet for flyvninger mod ebola har været større i den sidste tid, og siden august har MAF fløjet 24 flyvninger relateret til det igangværende ebola-udbrud og fragtet 99 passagerer og næsten 8 tons medicinsk udstyr sikkert frem til de ramte områder i det nordøstlige DR Congo.

“MAF har ofte været involveret i ebolaudbrud, og vi har en helt bestemt procedure, vi følger, for at beskytte det personale, som flyver ind over grænsen, og for at minimere yderligere smitte. Vi ved, at ebola bliver overført gennem kropsvæsker eller hvis man spiser inficeret dyrekød. Vi har strenge fremgangsmåder, når vi har med patientprøver at gøre, og når vi rengør flyene,” siger Jon Cadd, MAF’s landechef i det østlige DR Congo.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, rapporterer om 630 tilfælde af ebola, hvor 385 er døde af sygdommen.

Kilde: maf.dk

Lignende indlæg:

  • DA31: Klagesangene 41 Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen på Gadernes Hjørner! 2 Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders […]
  • Abraham ofre Isak Vi har i vores bibel, i første Mosebog kapitel 22, en forfærdelig historie hvor en far, Abraham, tilsyneladende får af vide af Gud at han skal ofre sin egen søn Isak! Dette er så […]
  • Trump jagter den ultimative aftale i Israel Jerusalem. USA's præsident, Donald Trump, har kaldt en fredsaftale mellem israelerne og palæstinenserne for "den ultimative aftale". Men præsidenten har stadig ikke leveret konkrete […]
  • En anden vinkel på BibelenDen nye blog, 1AndenVinkel, ønsker at deltage i den reelle debat, som Jeppesens Bibelskole på Radio24syv har sat for dagen. “Bloggen er opstået i glæde over, at Bibelen bliver læst, […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development