Mange vil lære af Malis stærke kvinder

I Mali får et vellykket landbrugsprojekt med mikrolån lige nu opmærksomhed fra andre afrikanske lande, der gerne vil kopiere successen.

Der har allerede været besøg fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, der var interesserede i at bringe de gode erfaringer fra Mali til deres eget land. Og en organisation, der arbejder i Den Centralafrikanske Republik er i øjeblikket ved at planlægge en inspirationsrejse.

Det er et landbrugsprojekt, som Den Lutherske Brødremission i Mali siden 2012 har drevet, der tiltrækker sig opmærksomheden. Kvinder er projektets målgruppe, da de spiller en helt afgørende rolle i de maliske familier.

Landbrugsprojektet spiller på mange strenge. For det første får kvinderne mulighed for at låne små beløb til at købe geder, kyllinger eller bistader for. Pengene skal betales tilbage, og det bliver de i høj grad. Da det endnu var et pilotprojekt, lykkedes det for 94 procent af kvinderne at betale deres mikrolån tilbage, hvilket er en meget flot statistik.

En vigtig del af projektet handler også om at hjælpe kvinderne til at organisere sig i lokale komiteer, der kan bære projekterne videre og administrere økonomien. Og endelig afholdes der kurser omkring kvinders og børns rettigheder og om bevarelse af naturen.

Kilde: Mange vil lære af Malis stærke kvinder | Mission Afrika

Lignende indlæg:

  • Men Jesus var jo så jødisk Gud vis mig, hvordan jeg skal komme til dig, men nævn helst ikke Jesus. Nogenlunde sådan bad jøden Mitch Glaser. Mitch Glaser er en ikke helt almindelig jøde. Han er Jesus-troende […]
  • WIE97: Titusbrevet 11 Paulus, Guds tjener, Jesu Kristi apostel, [[udsendt for at føre]] Guds udvalgte til tro og kundskab om Den Sandhed, Som hører gudsfrygten til, 2 til håbet om evigt liv, som det fra […]
  • Guds bolig i det himmelske tempel Den 12. april 1961 blev kosmonauten Jurij Gagarin det første menneske i rummet, da han blev sendt op med Vostok 1. Med udsigt ud over kloden udtalte han triumferende: ” Jeg ser ingen […]
  • 26. marts: Hvem Jesu var HVEM JESU VAR Søn af Adam, søn af Gud (Luk. 3:38) Adam var — som bekendt — det første menneske, som Gud skabte, og som efterkommer af ham, er vi iflg, Sl. 82:6 alle sønner af den […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development