Moviagate

movia

En lille opsamling på moviagate og dens følger

Movia: kampagnen virker unødigt stødende

I torsdags (30. april) valgte trafikselskabet Movia at fjerne en reklame fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, (DPV) der siden den 27. april havde siddet på 35 københavnske busser.

Reklamen lød: ”Vores samvittighed er ren. Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien.”

Movia begrundede beslutningen i en Facebookopdatering torsdag eftermiddag sådan her: ”Movia har modtaget et betydeligt antal henvendelser på baggrund af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings kampagne rettet mod israelske bosættelser. Movia har vurderet reklamens budskab og indhold og vurderer, at kampagnen blandt andet virker unødigt stødende. Movia har derfor besluttet at meddele operatøren, at reklamen skal fjernes.”

Hos Dansk Palæstinensisk Venskabsforening lyder det: ”bosættelserne er ulovlige og er den største hindring for en varig og holdbar fred mellem palæstinenserne og israelerne” Hos Dansk Zionisforbund derimod: I Dansk Zionistforbund har vi medlemmer der er imod bosættelser og medlemmer der er for. Det vigtigt at huske, at bosættelser er huse og lejligheder. Det er ikke bomber og raketter. Når freden en dag kommer, vil bosætterne blive borgere i Palæstina. På samme måde som en million palæstinensere i dag er statsborgere i Israel.

Det burde være unødvendig at sige at den arabiske-israelske konflikt har stået på længe før de israelske bosættelser.

For DPV er der ingen tvivl: ”ALLE bosættelser på den besatte Vestbred ER ulovlige. Varer produceret, samlet eller forarbejdet i bosættelserne ER ulovlige.” Men sagen er ikke helt så sort og hvid som det fremgår af artiklen: Juridisk gør Israel intet ulovligt. Desværre rammer disse ”samvittigheds rene boykot af bosættelsesindustrien” også de mennesker de forsøger at hjælpe. Da det Israelske Sodastream i 2014 meddelte at det ville lukke deres omstridte fabrik på Vestbredden, Udtalte Virksomhedens direktør Daniel Birnbaum ”Vi er ikke en bosættelse. Vi er en fabrik. Vi understøtter ikke bosætterøkonomien, men den palæstinensiske og israelske økonomi, så at lukke den her fabrik vil ikke gavne det palæstinensiske folk eller fredsprocessen” og således var det ikke kun 350 israelske jøder men også 500 palæstinensere og 450 israelske arabere der måtte vinke farvel til deres arbejde ved at farbrikken lukkede.

Er der tale om diskriminerende med hensyn til nationalitet?

DR Nyheder er kommet i besiddelse af en mail hvori Movia aktørerne beder om få fjernet kampagnen. Heri står bla: ”Movia finder, at kampagnen virker unødigt stødende, at den er udformet uden behørig social ansvarsfølelse, og at den er diskriminerende med hensyn til nationalitet. Movia har derfor besluttet, at reklamen skal fjernes øjeblikkeligt”

DR Nyheder har bedt professor Kasper Lippert-Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet om at vurdere, om der er hold i Movias argument om, at der er tale om diskrimination og ikke blot en opfordring til ikke at støtte de israelske bosættelser. Han har forsket i diskrimination igennem det seneste årti og forholder sig kun til Movias specifikke begrundelse om at sløjfe kampagnen, ikke til konflikten i øvrigt. Han udtaler:

”Den eksakte ordlyd i kampagnen er: “Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien”. Dermed opfordrer foreningen – i hvert fald ikke i teksten – ikke til at boykotte varer fra Israel som helhed.”

Det meget brugte kort

Han forsætter:”Der er dog elementer i reklamen, der kan mudre Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings budskab om, at det specifikt er bosættelsesområder, man ikke skal købe varer fra.” Han hæfter sig ved de fire kort, som flankerer kampagneteksten. Kortene viser ifølge Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening udviklingen i de israelske bosættelser over en årrække. På det første kort fra 1946 er områder med hovedsageligt arabiske indbyggere markeret med en grøn farve. Samme farve bruges på to senere kort – et fra 1967 og et fra i dag – til at markere de besatte palæstinensiske områder. Uden i øvrigt at forholde sig til kortenes geografiske og historiske korrekthed vurderer Kasper Lippert-Rasmussen, at man med kortene kan efterlades med den opfattelse, at alle israelere er at betragte som bosættere.

Dette kort er en version af en serie landkort, som skal vise, hvordan det palæstinensiske område er ved at forsvinde. Det forsimplede og fordrejede budskab er, at Israel er en tyveknægt. Kortet er en direkte historie forfalskning. Israel-Info har lavet en simpel tekst med landkort, som fortæller den faktiske historiske proces som man kan læse her

Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening kort som flankerer kampagneteksten han ses her og herunder findes det historiske korrekte kort fra Israel-info.dk

afsloering2

Dansk Zionistforbund

Næstformand i Dansk Zionistforbund Jonatan Møller Sousa oplyser, at der er adskillige medlemmer fra hans organisation, der har klaget over busreklamen. Han er ikke blandt dem, der har klaget, men han blev også selv stødt over reklamen.

– Jeg bliver rigtig ked af, at det er så vigtigt for nogen at være så vrede på Israel, at de laver sådan en hadsk reklame, siger Jonatan Møller Sousa.

Til spørgsmålet om det vil sige, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening slet ikke kan udtale sig om Israel og bosættelserne? Svare Jonatan: ”De kan udtale sig alt det, de vil – og de gør det også tit. Men når jeg bliver ked af det og ærgerlig over, at de laver sådan en kampagne, så er det, fordi det i min overbevisning er anti-israelsk.”

Jonatan Møller Sousa har med egne ord forståelse for, at folk uden forudgående kendskab til debatten på området ikke kan se, hvorfor man skulle tage anstød af reklamen.

– Men når den organisation, der står bag, taler om Israel, så bruger de ord som ‘apartheid-land’, racisme og andre store ord og taler om etnisk udrensning, så derfor er det nemt at se reklamen i det lys, siger han.

Zenia Stampe: Jeg er ven af Israel men….

Til det skriver politiker Zenia Stampe bla. på sin facebook side:

Kampagnen mod bosættervarer er ”hadsk” og ”anti-israelsk”. Det mener næstformanden for Dansk Zionistforbund, Jonathan Møller Sousa, der begrunder det med, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening tidligere har brugt ord som ”apartheid-land”,” racisme” og ”etnisk udrensning” om Israels behandling af palæstinenserne….. Jeg er folketingsmedlem for et regeringsbærende midterparti i Danmark, og jeg er ven af Israel…..  Jeg er humanist. Og nogle af mine største humanistiske forbilleder er netop jøder. Men jeg må samtidig spørge: Hvad er det helt nøjagtigt ved de tre begreber, der ikke passer på staten Israels behandling af palæstinenserne?

Til Zenia pointere én på hendes facebook side lidt fakta omkring Israel:

  1. Om Apartheid: Der er ingen adskillelse af befolkningsgrupperne i Israel, hvor en drusisk araber har været formand for Knesset (Det israelske parlament) og en overgang fungerende som præsident. Er det udtryk for apartheid? Arabiske fodboldspillere er på landsholdet. Er det udtryk for apartheid? Israel har været repræsenteret af arabiske sangerinder til det internationale Melodi Grand Prix. Er det udtryk for apartheid? Og i Israel er ALLE… for loven, alle har stemmeret til frie valg og der sidder arabere i Knesset, en højesteretspræsident er araber mv. Er det udtryk for apartheid?
  2. Om Etnisk udrensning: I 1949 var der 135.000 kristne, druziske og muslimske arabere i området indenfor våbenstilstandslinjerne. Alene de muslimske, som udgjorde lidt over halvdelen, er vokset til 1,2 millioner. Er det udtryk for udrensning? De kristne arabere er også vokset, hvilket forøvrigt er det eneste sted i hele Mellemøsten og Nordafrika, hvor de kristne har været i fremgang. Er det udtryk for udrensning? Druserne er stort set vokset i samme takt som jøderne. Er det udtryk for udrensning?
  3. Om Racisme: I Israel lever drusiske, kristne og muslimske arabere side om side med jøder. Muslimsk terrorisme har forårsaget en vis agtpågivenhed overfor visse arabere. Men det er ikke racisme.

Jonatan Møller Sousa svare også igen over facebook:

”Israel har intet med racisme, apartheid eller etnisk udrensning at gøre. Sådanne myter og løgne om Israels ondskab er med til at skabe den hadske stemning mod jøder, som vi ser i Danmark i dag.

Når jeg siger “Danmark i dag” mener jeg bogstavelig talt “i dag”. En kirke blev angrebet med anti-israelsk graffiti, fordi tidligere overrabbiner skulle holde et foredrag.

Jeg kan se, at Zenia Stampe har nogle helt forkvaklet og forkerte opfattelser af Israel. Og at disse myter om Israels ondskab deles af en masse gode folk i Danmark.

Vi har behov for en meget mere rolig og rationel og fakta-beriget debat om Israel. Og vi har behov for at løgne og myter om Israel ikke er med til at skabe had og vold mod jøder i Danmark”

Sagen er blevet en politisk varm kartoffel.

Folketingsmedlem for SF, Özlem Cekic sammenligner Movias bestyrelse med Irans religiøse overhoveder og har indkaldt kulturministeren i samråd om Movias beslutning om at fjerne ”reklamen” og vil havde hende til forklare om det er i orden at en offentlig institution på den måde kan begrænse ”ytringsfriheden.”

Udenrigsordfører for Liberal Alliance Mette Bock udtaler ”Det undrer mig, at et selskab som Movia på den måde tager stilling politisk. Normalt er det sådan, at virksomheder navigerer i et marked, hvor man tager afsæt i markedskræfterne. Og i og med at Movia fjerner en kampagne, som der allerede er sagt ja til, så bliver selskabet en politisk aktør”

Udenrigsordfører for de Konservative Lars Barfoed er af en lidt anden holdning han udtaler: ”Jeg vil mene, at Movias bestyrelse er i sin gode ret til selv at beslutte, hvad de vil stå inde for af kampagner på selskabets busser. Derfor mener jeg, at man må respektere den beslutning, de har truffet”

Formand for Kristendemokraterne Stig Grenov melder sig også på banen med sin mening, han skriver bla.

”Fjern de tyske bosættere fra Flensborg. Danmarks grænser skal tilbage til 1848! Boykot tyske bosætteres produkter. Nårh nej – undskyld! Det er kun Israel og vestbreden der skal boykottes.” Og foresætter: ”Men hvis den danske regering vil påtage sig rollen som denne verdens retskafne, kunne de lave busreklamer der boykotter Kina, for at annektere Tibet. Så kunne Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen ikke lige advare borgere og virksomheder mod at gavne kinesiske bosættelser som han er efter de israelske bosættelser. Eller koster det for mange arbejdspladser at sætte sig op imod en af denne verdens stormagter?”

Israels ambassade, DF og Dansk Zionist Forbund

Selv om Zionisme blot er en bevægelse der går ind for at Israel eksisterer og for det jødiske folks selvbestemmelse. Så bliver den ofte skudt mere i skoende.

Formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed skriver:

”Israels ambassade påvirkede Movias beslutning. DF og Dansk Zionist Forbund (begge går IKKE ind for 2 statsløsningen og begge STØTTER bosættelserne på den besatte Vestbred) var ikke alene om at presse og nærmest true Movia til at fjerne den fuld demokratiske og fuld lovlige bus kampagne for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV). Den israelske ambassade tog fat i Movia allerede om tirsdagen (dag 2 for kampagnen) for at ”forklare dem” hvor skadeligt kampagnen er for relationen mellem Danmark og Israel.”

Ekstern lektor ved Københavns Universitet Kasper Mathiesen skrev:

”Hvem, for blot få dage siden, ville havde troet dig hvis du havde sagt at zionisternes fascistiske propaganda-magt rækker helt ind i markedet for busreklamer i Danmark? Folk ville have kaldt dig paranoid og helt sikkert antisemit – selv de mest dedikerede Palæstina frihedstilhængere ville have trukket på smilebåndet… Spørgsmålet, nu hvor Danmark har mistet sin zionistiske mødom og uskyld for åben skærm, er hvor og hvordan denne morderiske besættelsesmagt ellers gennemtrumfer og udøver sin magt i den danske offentlighed: skoleskemaet, facebook, bogudgivelser, nyheder, politiske partier, tv-udsendelser…”

Og forsætter: ”Det ville være på sin plads: [med] En undersøgelse af dansk zionistforenings magt og indflydelse i Danmark, dens metoder og relationer til danske politikere og erhvervsfolk, dens bånd til bosættere, mossad og andre ekstremistiske og voldelige zionistiske organisationer rundt omkring i verden, dens økonomiske grundlag, dens strategi i forhold til propaganda i den danske offentlighed.

Kære politikere kan vi som borgere få mulighed for at få indsigt i denne tilsyneladende ekstremt indflydelsesrige organisation? Det er trods alt vores land og samfund – ikke zionisternes…”

Er det virkelig den Israelske Ambassade, Zionister og folk fra DF der står bag Movias bestyrelses beslutning? Ikke hvis man spørger Niels Efterstigaard Bjerrum der er bestyrelsesmedlem i netop Trafikselskabet Movia og for øvrigt er efter eget udsagn ”stærkt modstander af de israelske bosættelser og som følge heraf ligeledes tilhænger af princippet om boykot af produkter her fra.” Han skriver:

”Flere medier nævner, at denne beslutning skulle være initieret og gennemtvunget af Dansk Folkeparti og den Israelske Ambassade, hvilket er fuldstændig forfejlet. Jeg bad selv om, uden dialog og rådføring med andre, at få punktet på dagsordenen til bestyrelsesmødet, (hvilket jeg senere erfarede, at andre bestyrelsesmedlemmer også havde bedt om). Jeg har ingen dialog haft med den Israelske Ambassade vedrørende sagen, og mødet mellem Movias administrerende direktør (bestyrelsen deltog ikke) og Ambassadøren foregik først efter, at bestyrelsen havde taget sin beslutning.”

Få vender spørgsmålet om

I mens spørger journalist Angela Brink ind til Dansk Palæstinensisk Venskabsforening:

”Hvorfor er der ingen medier, som spørger, hvordan en venskabsforening har råd til at finansiere sådan en kampagne. Hvor kommer pengene fra? Og hvordan kan foreningen have så mange af dem, de sådan kan ødsles på dyre busreklamekampagner? Billig kan den næppe have været.

Hvad er Dansk Palæstinensisk Venskabsforening egentlig for en størrelse? Hvor mange andre ’venskabsforeninger’ giver sig på samme måde af med at fremføre politiske budskaber i det offentlige rum?

Det er usædvanligt. Man kunne nemlig godt få den måske lidt naive idé, at venskabsforeninger gav sig af med at fremme venskaber mellem befolkninger – ikke med at pege fingre af sine politiske modstandere i et geografisk område langt fra Danmark.”

Helt mystisk er det, at formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening meget krigerisk nu lader forstå, at han vil trække Movia i retten, fordi busselskabet har formastet sig til at bestemme over siderne på de busser, selskabet ellers ejer. Heller ikke det virker særligt … venskabeligt.”

Yvette Espersen fra Israel-Info følger samme spor:

”… hvem er Dansk Palæstinensisk Venskabsforening egentlig? Hvorfra får de deres penge… får de støtte indirekte fra staten? Foreningen har en meget fornem adresse på Dronningensgade 14, 1420 København K. De har også en fond: Palæstina Fonden. NGO Monitor, som er en watchdog organisation, skriver at DPV holder deres finansiering hemmelig; dog at de modtager penge fra noget, der hedder “Palestinian Agricultural Relief Committees (PARC), for “planting of trees and democracry development”. Det ser ud til at passe sammen med de knapt $700.000 som DANIDA har betalt til et projekt med titlen “A democratic and fruitful Palestine”. Der er også et tæt samarbejde med DanWatch, som modtager penge fra Udenrigsministeriet (2013 fik de 5 mio. kroner) og denne organisation producerede anti-Israel-materiale også støttet af Folkekirkens Nødhjælp.

Der er nogle der mener, at man i stedet for at Movia fjernede busreklamen, burde komme med en mod-kampagne. Men mig bekendt er der ingen dansk-israelsk venskabsforening, der modtager noget som helst fra DANIDA, Udenrigsministeriet eller andre statslige organisationer… så må vi nøjes med folkelig modstand.”

Hvordan skal vi som kristne forholde os?

Det må kun Guds ord og vores egen samvittighed diktere.

For det første må det ikke undre os at tidsånden er blevet så antisemitisk det er bla. blevet profeteret som et klart endetids tegn af Herren selv (Se bla. Matt 24:20; Joh 16:2)

For det andet må vi spørge: Betyder de bibelske profetier om Israel, at kristne bør støtte en bestemt politik i den aktuelle situation i Mellemøsten?

Det forsøger Ole Andersen ud fra tre bibelske svar (1. Budende 2. Frelseshistorien 3. Profetierne) at give svar på i denne artikel. Hans konklusion: ”Vi skal i kærlighed til Israel forsøge at vurdere, hvad der er retfærdigt, og støtte det. Og så skal vi bede om, at Gud snart må opfylde sine løfter til Israel – til velsignelse for både Israel og alle jordens folkeslag!”

Lignende indlæg:

The following two tabs change content below.

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development