Nej, hr. professor: Kristendommen er bestemt ikke lige så voldelig som islam

I Kristeligt Dagblad den 11. april kan man læse den opsigtsvækkende påstand fra professor Anders Klostergaard Petersen, at kristendommen er lige så voldelig som islam.

Et af argumenterne lyder, at begge ”tilhører den kategori, som vi kalder komplekse kosmosreligioner eller verdensreligioner. Fælles for dem er, at de ikke kan leve med konkurrerende eller rivaliserende krav på sandheden”.

Det er rigtigt i den forstand, at når Jesus om sig selv hævder, at han er vejen og sandheden og livet, så er alle andre veje udelukket.

Men han har jo aldrig hævdet, at den påstand skulle forsvares med våbenmagt. Tværtimod. Da man kom sent skærtorsdag aften for at lægge Jesus i lænker, greb Peter til sværdet og huggede øret af ypperstepræstens tjener. Jesus gav ham besked på at tage det sværd væk igen. For han skulle ikke forsvares. Han skulle forkyndes som Kristus, den levende Guds søn. Den, der griber til sværd, skal omkomme ved sværd, sagde han og satte øret på tjeneren igen.

Professoren hævder endvidere, at vi har set ”utallige eksempler på vold i kristendommens navn”, hvorpå han nævner ”systematiserede voldtægter og koncentrationslejre i kristendommens navn, ligesom kristen vold ikke ligger langt tilbage i Nordirland”.

Drejede striden i Nordirland sig om at indføre en kristen stat? Ikke mig bekendt. Og koncentrationslejre i kristendommens navn? Det har jeg heller aldrig hørt om. At nazisterne fremsatte den absurde påstand, at det var jøderne, der slog Jesus ihjel, kan man heller ikke klandre kristendommen for, alene af den grund, at Jesus selv var jøde.

Flere steder i Det Nye Testamente læser vi, at Jesus fulgte jødisk skik og brug.

Han blev for eksempel omskåret otte dage efter sin fødsel, og hans forældre bragte de foreskrevne takofre til templet. Et sted, som de også tog drengen med til, da han var tolv år gammel, alt sammen efter tidens jødiske skik og brug.

Islams vold forsvarer Anders Klostergaard Petersen med, at når man bliver truet på eksistensen, sparker man tilbage. Da han bliver spurgt om, hvorfor de kristne så ikke ”sparker tilbage” i Mellemøsten, hvor de i høj grad er truet på eksistensen, svarer han, at man jo kan vælge mellem at flygte i stedet for at kæmpe. Og det gør de her, fordi de udgør så lille et mindretal, at det vil være meningsløst at kæmpe.

Hvorfor flygtede disciplene hver og en, da Jesus uden at gøre modstand lod sig tage til fange? Det gjorde de i skuffelse over, at Jesus ikke ville anvende magt.

At der findes krigeriske afsnit både i Bibelen og i Koranen, er jo hævet over enhver tvivl. Vi kan også i Moseloven finde argumenter for, at utroskab skal straffes med døden ved stening. Men jeg har dog aldrig hørt nogen rabbiner forsvare en sådan form for straf, hvorimod jeg har hørt flere imamer sige, at de da bestemt ikke bryder sig om denne straf, men når det nu står i Koranen, må man jo bøje sig for det.

Og da man slæbte en kvinde, grebet på fersk gerning i hor hen til Jesus og spurgte ham, om hun ikke burde straffes efter Moseloven, var svaret ikke til at tage fejl af: Lad den, der er uden synd, være den første, der kaster sten på hende. Der blev ikke kastet sten den dag!

Lad mig runde af med et citat fra bogen ”Gud er stor! Om islam og kristendom”, som Niels Henrik Arendt skrev i 1994. Heri fastslår han, at kristendommens udgangspunkt i forhold til sekulariseringen (verdsliggørelsen) er totalt forskellig fra islams:

”Hvor meningen med islam er at beskytte Guds magt og ære, handler kristendommen om, at Gud selv har fralagt sig magt og ære ved at træde ind i denne verden som menneske.”

Derfor red Jesus heller ikke ind i Jerusalem på en kamel (som Muhammed gjorde det i Mekka), men på et æsel. Og det var ikke fjenderne, der flygtede fra ham. Det var vennerne. Gør det ikke en forskel

Jens Kvist er sognepræst.

Kilde: Nej, hr. professor: Kristendommen er bestemt ikke lige så voldelig som islam – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

WIE97: Johannes’ Åbenbaring 151 Og jeg så et andet tegn i Himmelen, stort og underfuldt: syv engle, som havde de syv sidste plager, thi med dem er Guds vrede fuldbyrdet! 2 Og jeg så noget, der lignede et hav af […]
Ventetid I Kristus er det ikke henrettelsen, vi venter på. Ikke vor egen og ikke vore nærmestes. Vi venter på den evige salighed. Denne verden er et stort venteværelse. Vente, vente, altid […]
DA31: Mikas Bog 31 Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder, 2 I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden af Folk. […]
Ærkebiskoppen af Canterbury: IS kan udrydde kristendommen Ærkebiskoppen af Canterbury vil benytte sin juleprædiken til at fordømme Islamisk Stats tyranni. Ærkebiskop Justin Welby bruger ordet "dommedag" om udsigterne for kristendommen i […]