Nu skal varer fra israelske bosættere mærkes i EU-lande

EU-Kommissionen har godkendt særlige forbrugermærkater for produkter, som er fremstillet i israelske bosættelser i de besatte områder.

Ifølge Bruxelles er der tale om en teknisk beslutning, men mange i Israel mener, at det er en uacceptabel diskrimination.

De nye retningslinjer har været undervejs i tre år i EU-Kommissionen. – De besatte områder er ikke del af den suveræne stat Israel, så produkter fremstillet der kan ikke mærkes med “Made in Israel”, tilføjer kilderne.

EU anerkender ikke Israels besættelse af Vestbredden, Gaza, Østjerusalem og Golanhøjderne, som det vandt kontrol over i Seksdageskrigen i 1967.

Danmark, Belgien og Storbritannien markerer allerede israelske frugter og grøntsager, som kommer fra Jordandalen på Den Besatte Vestbred og andre produkter fra de besatte områder. Nu skal alle 28 EU-lande foretage disse markeringer.

Israels ambassadør i EU, David Walzer, advarer om, at den nye praksis kan gøre det sværere at opnå fred mellem palæstinenserne og israelerne, og at EU måske ikke længere vil være velkommen som fredsmægler.

Israels økonomiministerium anslår, at det vil koste israelerne omkring 350 millioner kroner årligt og blandt andet vil ramme eksporten af druer, dadler, vin, fjerkræ, honning, olivenolie og kosmetik.

Kilde: Nu skal varer fra israelske bosættere mærkes i EU-lande – Ekstra Bladet

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 131 Hver Sjæl skal bøje sig for overordnede Myndigheder; for der er ingen Myndighed, som ikke kan føres tilbage til Gud, men de, der er til, har Gud bestemt til det, 2 saa den, der sætter […]
  • For få børn Fødselstallet rasler ned. Folk får ikke børn - enten kan de godt, men har ikke lyst lige nu, eller også kan de ikke, fordi de har udskudt det for længe. Der fødes nu så få børn, at den […]
  • Forord til De Fem Mosebøger af Bent MelchiorForord Det er med en følelse af ydmyghed og dyb ærbødighed, at jeg er begyndt på arbejdet med en ny dansk oversættelse af De fem Mosebøger, og jeg beder til, at det må lykkes at gengive […]
  • 13. januar: Overset af Gud? OVERSET AF GUD? "Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?" (Sl 13:2) Er der noget du har bedt for i lang tid? Noget du inderligt ønsker må […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development