Ny runesten har ligget for øjnene af alle i 900 år

Bornholm runder runesten nr. 40. Den ligger over døren ind til Sct. Knuds Kirke ved Rønne.

Den har godt nok ligget for øjnene af sognebørnene i Knudsker Sogn i mindst 900 år, men ingen har hidtil tænkt på at fortælle det til hverken Bornholms Museum eller Nationalmuseet. Derfor har den heller ikke været registreret nogen steder.

Runestenen er brugt som støttesten over døren ind til den lille Sct. Knuds Kirke lige udenfor Rønne. Den ligger ned, og det er kun en del af runerne, der er synlige. Men på den synlige del står der ganske enkelt: Krist hjælpe hans sjæl.

– I menighedsrådet har de altid kendt til runestenen, men den er ny for mig og mine kolleger i Danmark, siger Lisbeth Imer (museumsinspektør fra Nationalmuseet), der er specialist i runer og runesten.

Lisbeth Imer skal nu undersøge, om runestenen kan være lavet af samme runerister, som også har lavet en runesten i Svaneke. Den har til gengæld været kendt i 400 år.

– Den måde, man har stavet ordet hjælpe på, er lidt speciel. Det kender man kun fra runestenen på Svaneke Kirkegård. Hvis det er samme runerister, vil det stort set være første gang, vi registrer samme runerister, for vi har endnu ikke forsket ret meget i det område, siger Lisbeth Imer.

Kilde: Ny runesten har ligget for øjnene af alle i 900 år | Bornholm | DR

Lignende indlæg:

  • DA31: Jeremias’ Bog 481 Om Moab. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned. 2 Der er ingen Lægedom mer […]
  • FN rapport sammenligner Israel med apartheid Et FN-organ beskylder i en rapport Israel for at have indført apartheid-lignende tilstande for palæstinensere. Israel har affejet rapporten og FN's generalsekretær har taget afstand […]
  • 9. Oktober: Himmellegemet HIMMELLEGEMET Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. (Fil 3:21) Glæder du dig […]
  • WIE97: Jakobsbrevet 31 Ikke mange [[af jer]] bør blive lærere, mine brødre, for vi veed jo, at vi skal få en desto strengere dom! 2 Thi vi fejler alle i mange ting. Den, som ikke fejler i tale, er en […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development