Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’

Efter 22 år som jødernes øverste religiøse leder i Storbritannien og Commonwealth-landene har Jonathan Sacks fundet en ny mission: Han vil hjælpe moderate muslimer med at generobre fortolkningsretten til deres egen religion.

Sagen om den nu 17-årige pige fra Kundby tydeliggør for Sacks, hvorfor det er vigtigt: Den danske pige fandt mening og identitet gennem islam – og først derefter opstod idéen om vold. Det gjorde den, mener overrabineren, fordi et mindretal af religiøse ekstremister i disse år har erobret retten til at fortolke Koranen.

Ønsket om at genvinde fortolkningsretten over islam er det centrale omdrejningspunkt i Jonathan Sacks seneste bog, Ikke i Guds navn, der snart udkommer på dansk. Bogen er en religiøs analyse af centrale tekster i Det Gamle Testamente, hvorfra alle de abrahamitiske religioner som kristendom, jødedom og islam udspringer. Og den gennemgående pointe er, at vold ikke kan retfærdiggøres i Guds navn, men er en helligbrøde og blasfemisk.

Han beskæftiger sig ikke direkte med Koranen.

»Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.

Jødehadet er et centralt element i radikal islam, siger overrabineren. Men det kan også brydes. Som led i sit arbejde for moderat islam, har Jonathan Sacks de sidste tre år undervist i religion på New York Universitet for klasser, hvor der kun går elever fra De Forenede Arabiske Emirater.

»Hvert hold er 25 af de dygtigste studenter fra Emiraterne. Det er fantastiske, unge muslimer, og jeg er den første jøde, de nogensinde har mødt. Alle tre klasser, jeg har undervist, har været skelsættende. Studenterne har sendt mig håndskrevne breve og takket mig. De skriver, at undervisningen har ændret deres syn på jøder,« fortæller Jonathan Sacks.

I Mellemøsten har antisemitismen ellers nået et punkt, der minder om 1930’ernes Tyskland, mener Sacks, og overgrebene mod kristne er i visse lande at betragte som »etnisk udrensning«. For 100 år siden udgjorde kristne ellers 20 procent af befolkningen i Mellemøsten og levede – nogenlunde – fredeligt, skriver han i Ikke i Guds navn. I dag er tallet fire procent. Men der er håb:

»De unge muslimer, jeg møder, har for længst indset, at islams radikalisering er ved at ødelægge alle de lande, hvor den finder sted. Den fører til blodsudgydelse, politisk kaos og en ekstrem disrespekt for islam i hele verden. De her unge, intelligente muslimer fra skolen, som om 20 år er ledere i deres hjemland, er klar over det,« siger han.

Læs hele artiklen her: ’Ikke i Guds navn’ af Jonathan Sacks – anmeldelse: Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’ | Information

Lignende indlæg:

DNPS26: Første Korintherbrev 11 Fra Paulus, Jesus Kristus' Apostel, kaldet dertil, fordi Gud vilde det saa, og fra Broderen Sostenes – 2 til Guds Menighed, som er i Korint, helligede i Kristus Jesus, kaldede dertil […]
Vi må stole på Guds hjælp Ingelise og Regin Benner tager fat på opgaverne i Nigeria på trods af bombetrusler og frygten for ebolavirus. Efter en ferie i Danmark er Ingelise og Regin Benner nu tilbage i Nigeria, […]
DNPS26: Første Thessalonikerbrev 51 Men hvorlænge Ventetiden skal vare, og hvornaar det skal være, behøver I ikke, at der skal skrives til jer om. 2 For I ved det godt selv, at Herrens Dag kommer som en Tyv ved […]
Jesu blods betydning Vi skal begynde med at læse to vigtige og eviggyldige vers i Peters første brev om betydningen af Jesu blod: "I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I […]