Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’

Efter 22 år som jødernes øverste religiøse leder i Storbritannien og Commonwealth-landene har Jonathan Sacks fundet en ny mission: Han vil hjælpe moderate muslimer med at generobre fortolkningsretten til deres egen religion.

Sagen om den nu 17-årige pige fra Kundby tydeliggør for Sacks, hvorfor det er vigtigt: Den danske pige fandt mening og identitet gennem islam – og først derefter opstod idéen om vold. Det gjorde den, mener overrabineren, fordi et mindretal af religiøse ekstremister i disse år har erobret retten til at fortolke Koranen.

Ønsket om at genvinde fortolkningsretten over islam er det centrale omdrejningspunkt i Jonathan Sacks seneste bog, Ikke i Guds navn, der snart udkommer på dansk. Bogen er en religiøs analyse af centrale tekster i Det Gamle Testamente, hvorfra alle de abrahamitiske religioner som kristendom, jødedom og islam udspringer. Og den gennemgående pointe er, at vold ikke kan retfærdiggøres i Guds navn, men er en helligbrøde og blasfemisk.

Han beskæftiger sig ikke direkte med Koranen.

»Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.

Jødehadet er et centralt element i radikal islam, siger overrabineren. Men det kan også brydes. Som led i sit arbejde for moderat islam, har Jonathan Sacks de sidste tre år undervist i religion på New York Universitet for klasser, hvor der kun går elever fra De Forenede Arabiske Emirater.

»Hvert hold er 25 af de dygtigste studenter fra Emiraterne. Det er fantastiske, unge muslimer, og jeg er den første jøde, de nogensinde har mødt. Alle tre klasser, jeg har undervist, har været skelsættende. Studenterne har sendt mig håndskrevne breve og takket mig. De skriver, at undervisningen har ændret deres syn på jøder,« fortæller Jonathan Sacks.

I Mellemøsten har antisemitismen ellers nået et punkt, der minder om 1930’ernes Tyskland, mener Sacks, og overgrebene mod kristne er i visse lande at betragte som »etnisk udrensning«. For 100 år siden udgjorde kristne ellers 20 procent af befolkningen i Mellemøsten og levede – nogenlunde – fredeligt, skriver han i Ikke i Guds navn. I dag er tallet fire procent. Men der er håb:

»De unge muslimer, jeg møder, har for længst indset, at islams radikalisering er ved at ødelægge alle de lande, hvor den finder sted. Den fører til blodsudgydelse, politisk kaos og en ekstrem disrespekt for islam i hele verden. De her unge, intelligente muslimer fra skolen, som om 20 år er ledere i deres hjemland, er klar over det,« siger han.

Læs hele artiklen her: ’Ikke i Guds navn’ af Jonathan Sacks – anmeldelse: Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’ | Information

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Hebræerbrevet 81 Et Hovedpunkt ved det, Talen er om, er dette: Saadan en Ypperstepræst har vi, som har sat sig ved den højre Side af Alstorhedens Højsæde i Himlene 2 og varetager der Tjenesten ved […]
  • DNPS26: Første Timotheusbrev 31 Naar nogen tragter efter at blive Tilsynsmand, saa er det en god Gerning, han har Lyst til. 2 Saa bør ogsaa Tilsynsmanden være uangribelig, en Kvindes Mand, ædruelig, vare sig selv […]
  • Åbenbaringen af Jesus Johannes Åbenbaringen er bibelens sidste bog, al tings klimaks. Den lover os en særlig velsignelse ved at studere den, og gennem den, bliver vi tvunget til at studere resten af […]
  • DA31: Zakarias’ Bog 101 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter på Marken. 2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development