På vort eget modersmål

på vort eget modersmål

Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? (Apg 2:8)

Dette vers er en lille del af den tekst, der beskriver kirkens fødselsdag. Disciplene havde fulgt Jesus i 3.5 år, og havde, sammen med nogle få andre, været øjenvidner til hans korsfæstelse; og de havde set ham opstanden fra de døde tre dage senere. 40 dage derefter havde de også set ham fare til himmels, som han havde sagt det forud. Han havde også sagt, at Helligånden ville komme i hans sted, og give dem kraft til at være hans vidner ud over hele jorden. For evangeliet om Jesu død for alle mennesker må nå ud til alle, for at ‘de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse’, (Apg 26:18). Det var det, der begyndte på den dag hvor Helligånden kom over dem, der var forsamlede, og hvor alle hørte dem tale på deres eget modersmål – og det er det, der fortsætter op gennem kirkehistorien til i dag. Bibelen er nu oversat til et sted mellem 2300-2500 sprog. Der er dog stadig nogle folkestammer, som endnu ikke har bibelen på deres modersmål, og derfor arbejdes der stadig flittigt på at få bibelen oversat til også disse.

I dag har de fleste hørt evangeliet, men det betyder ikke, at de dermed også har sagt ja til hans frelse. Har du? Du ved sikkert, at dit ja (eller nej) har evighedsbetydning. Da disciplene forkyndte evangeliet på de mange sprog, der nævnes, var der mange, som blev ramt af det, der blev sagt, og spurgte: Hvad skal vi gøre for at blive frelst, og fik svaret: “Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave”. Det er så enkelt at blive frelst, og så er der alligevel mange, som ikke kan se det. Kan du?

Egild Kildeholm Jensen

Lignende indlæg:

  • Hvad står der i bibelen om englene? (Del II) Vi forsætter vores gennemgang om: Hvad står der i bibelen om englene. Vi ser på nogle eksempler i det nye testamente og i kirke historien, desuden kommer Eskild med sit eget […]
  • 8. februar: Hvad vil du gøre? HVAD VIL DU GØRE? Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? (Matt 23:33) Jesus stiller farisæerne et enormt provokerende spørgsmål. Hvordan vil I undgå at […]
  • Hvad står der i bibelen om englene? (Del I) I denne gennemgang skal vi se på, hvad der står i bibelen om engle, og vi skal også se på nogle vidnesbyrd på disse op gennem tiden. Lad os begynde med at læse et vers fra Heb 1:14, […]
  • De sidste tiders tegn Hvad forudsiger Bibelen om tiden frem til Jesu genkomst? Ole Andersen gennemgår Bibelens tale om "de sidste tider". Jorden er på vej mod undergang. Det er ikke kun dommedagssekter og […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development