Religiøse foreninger får stadig ulovlige afslag

Tre år efter at kommunerne fik besked på ikke at forskelsbehandle religiøse foreninger, oplever disse stadig problemer med at få tilskud, de har ret til.

Der var glæde i kirkelige kredse, da daværende kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) for tre år siden gav en opsang til kommunerne: Det er ulovligt at forskelsbehandle religiøse foreninger, skrev hun i et hyrdebrev, der blev udsendt i efteråret 2014.

Men tre år efter viser det sig, at de religiøse foreninger stadig kæmper med at få de tilskud til eksempelvis arrangementer, som de er berettiget til ifølge folkeoplysningsloven. Kun tilskud til forkyndelse kan nægtes støtte. Og selv hvis der synges en salme eller læses op af Bibelen, imens der laves andre aktiviteter som at lave lejrbål eller binde knob, kan der ikke nægtes tilskud til aktiviteten.

En rundspørge, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har foretaget, viser, at 4 ud af 20 af de religiøse foreninger under DUF’s paraply har haft udfordringer med at få tilskud siden 2014, selvom der var tale om kulturelle aktiviteter.

Det gælder Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Missionsforbundets Børn og Unge samt Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger. Dertil kunne Kristeligt Dagblad i begyndelsen af september fortælle, at Brovst Baptistkirkes Ungdomsforening havde samme kvaler.

TV 2’s afsløringer af, at muslimske foreninger i flere tilfælde har snydt sig til kommunale tilskud, fik i efteråret 2016 politikerne til at skærpe netop folkeoplysningsloven. Og det kan ifølge professor Bjarne Ibsen, der forsker i ungdomsforeningers samarbejde med kommuner, forklare, hvorfor religiøse foreninger har så svært ved at opnå de retmæssige tilskud.

Trods de religiøse foreningers stridigheder med kommunerne vil kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) ikke foretage sig yderligere.

Offentlig støtte til religiøse foreninger

  • Af folkeoplysningsloven fremgår det af paragraf 33, stk. 3, at ”aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge”. Samtidig fremgår det af samme paragraf stk. 4, at der ikke kan ”ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger”.

Kilde: Religiøse foreninger får stadig ulovlige afslag – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matt 51 Da han saa de forsamlede Skarer, gik han op paa Bjerget og satte sig ned, og hans Lærlinge kom hen til ham. 2 Og saa tog han til Orde og underviste dem. 3 Lyksalige, sagde han, er […]
  • Kristent tv er kirke for kirkeløse SAT-7 sender til op mod en halv milliard seere helt fra Marokko til Afghanistan. SAT-7 PARS er stationens farsi-sprogede kanal, som sender til Iran og Afghanistan, hvor kristne ikke […]
  • Mennesket som redskab i Guds plan I sammenligning med Gud er vi alle små. Selv de største personligheder og de stærkeste nationer er små i forhold til ham. På samme tid er det sandt, at vi i hans hænder er i stand til […]
  • DA31: Mikas Bog 31 Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder, 2 I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden af Folk. […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development