Romerkirken offentliggør navne på 300 præster anklaget for overgreb

Den katolske kirke i den amerikanske delstat Texas har offentliggjort navnene på 300 præster, der beskyldes for overgreb mod mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overgrebene går mere end 70 år tilbage.

“Biskoppen i Texas har besluttet at offentliggøre navnene, fordi det er det rigtige at gøre og for at tilbyde håb til de, der har lidt,” udtaler kardinal Daniel D. DiNardo, der leder ærkebispesædet.

Størstedelen af præsterne, der er anklaget for overgreb, er døde eller blevet fjernet fra tjeneste, oplyser ærkebispesædet i Galveston-Housto, Texas.

Kardinal Daniel D. DiNardo fra Texas leder også den amerikanske forening for katolske biskopper. Han skal efter planen deltage i et topmøde, som pave Frans har indkaldt til i februar.

Målet med topmødet er at gøre katolske kirkeledere verden over opmærksomme på ofrenes smerte og gøre dem klogere på, hvordan sager om overgreb skal undersøges og håndteres.

I december sidste år løftede justitsministeren i den amerikanske delstat Illinois, Lisa Madigan, sløret for en opsigtsvækkende rapport om præsters systematiske sexovergreb mod børn.

Af rapporten fremgik det, at den katolske kirke har undladt at identificere mindst 500 præster, der er anklaget for sexmisbrug af børn.

Også i de tilfælde var overgrebene sket over en periode på 70 år.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 211 Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var borte, og havet er ikke mere. 2 Og jeg, Johannes, så Den hellige Stad, Det ny Jerusalem, komme ned […]
  • WIE97: Første Petersbrev 31 Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de, hvis de er ulydige mod Ordet, ved hustruernes livsførelse skal vindes uden ord, 2 når de ser jeres rene, gudfrygtige […]
  • Pas på antisemitismen Vor slægt har oplevet en antisemitisme så forfærdelig, at man skulle tro, det aldrig kunne glemmes, og at det skulle skræmme andre bort fra denne ondskab, som bevirkede millioner […]
  • 27. juli: Livets storme LIVETS STORME Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begyndte de næste dag at kaste last over bord (Apg 27:18). Paulus var som fange på vej til Rom, da han havde indanket sin sag […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development