Romerkirken offentliggør navne på 300 præster anklaget for overgreb

Den katolske kirke i den amerikanske delstat Texas har offentliggjort navnene på 300 præster, der beskyldes for overgreb mod mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overgrebene går mere end 70 år tilbage.

“Biskoppen i Texas har besluttet at offentliggøre navnene, fordi det er det rigtige at gøre og for at tilbyde håb til de, der har lidt,” udtaler kardinal Daniel D. DiNardo, der leder ærkebispesædet.

Størstedelen af præsterne, der er anklaget for overgreb, er døde eller blevet fjernet fra tjeneste, oplyser ærkebispesædet i Galveston-Housto, Texas.

Kardinal Daniel D. DiNardo fra Texas leder også den amerikanske forening for katolske biskopper. Han skal efter planen deltage i et topmøde, som pave Frans har indkaldt til i februar.

Målet med topmødet er at gøre katolske kirkeledere verden over opmærksomme på ofrenes smerte og gøre dem klogere på, hvordan sager om overgreb skal undersøges og håndteres.

I december sidste år løftede justitsministeren i den amerikanske delstat Illinois, Lisa Madigan, sløret for en opsigtsvækkende rapport om præsters systematiske sexovergreb mod børn.

Af rapporten fremgik det, at den katolske kirke har undladt at identificere mindst 500 præster, der er anklaget for sexmisbrug af børn.

Også i de tilfælde var overgrebene sket over en periode på 70 år.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • Ny app fra KLF giver magten til mediebrugerne KLF, Kirke & Medier står bag udviklingen af en ny reaktions-app, hvormed danske mediebrugere hurtigere kan reagere og kommentere på udsendelser i tv, radio og på nettet. - Jeg kan […]
  • DNPS26: Galaterbrevet 41 Men jeg siger: Mens Arvingen er umyndig, er der, saa længe det varer, ingen Forskel paa ham og en Træl, skønt han er Herre til det altsammen. 2 Men han staar under Tilsynsmænd og […]
  • Det apostolske selvvidnesbyrd Efter at vi i det foregående har set dels, hvad GT vidner om sig selv, og dels, hvad apostlene vidner om GT, skal vi nu gå et skridt videre i undersøgelsen af, hvad Bibelen lærer om sig […]
  • Kan jeg vide jeg er frelst? Vi har som kristne evigheden med Jesus for øje, vi er på vej, men med skriftens tale om den ”dobbelte udgang” kan vi så vide vi er frelst? Hvori består en frelsesvished? I vores […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development