Romersk-katolsk nej til mission blandt jøder

Den romersk-katolske kirke har udsendt et dokument, der stadfæster kirkens nej til mission blandt jøder. Dokumentet hedder “Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke”, og det er udsendt af Vatikanets kommission for religiøse forbindelser med jøderne.

Ifølge den romersk-katolske kirkes danske hjemmeside siger dokumentet, at den romersk-katolske kirke ikke støtter “nogen særlig institutionel mission” til jødernes omvendelse. Dokumentet tilføjer, at kristne, der vidner om deres tro på Kristus, bør gøre det på en “ydmyg og forsigtig måde”, især i lyset af Holocaust.

“Jeg bliver oprigtig ked af det, når et dokument, hvis gode og nødvendige anliggende egentlig er at lægge afstand til kirkehistoriens antisemitisme og bekæmpe den aktuelle antisemitisme, så fortsætter med at lægge afstand til jødemission. At Gud ikke har fortrudt sit kald og sine løfter til Israels folk indebærer ikke, at der så er en særlig vej til fællesskab med Gud for jøder uden om Jesus,” siger Israelsmissionens generalsekretær Bodil Skjøtt som en kommentar til det katolske dokument.

“Vi må ikke frasige os vores missionsforpligtelse over for det jødiske folk, fordi jødiske rabbinere – og kristne ledere med dem – så beskylder os for antisemitisme og prikker til vores dårlige samvittighed i forhold til Holocaust. Det er at gøre, hvad der er ondt, endnu værre,” mener generalsekretæren.

Kilde: indremission.dk: Romersk-katolsk nej til mission blandt jøder

Lignende indlæg:

  • Ekspedient til mor: du skulle have fået en abort En mor blev rasende, da en fremmede satte spørgsmålstegn ved hendes søn, men hun besindede sig, inden hun svarede. Den amerikanske blogger Sherry er mor til en to-årig søn med Downs […]
  • 23. marts: At være i Guds mission AT VÆRE I GUDS MISSION Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, for vi er hjælpeløse. (Sl 79:8) Bibelen er dramaet over Guds mission i verden. I […]
  • 26. September: Kong Kyros, Guds redskab KONG KYROS, GUDS REDSKAB ”I perserkongen Kyros´ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros´ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes.” (Ezra 1:1) Umiddelbart virker […]
  • Jesus – Guds tegn til verden Kender du til at søge bevis for at du tror - fx ved at se efter om du har den rette glæde i hjertet? Kender du til at søge efter beviset for frelsesvisheden i dit hjerte - fx ved at […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development