Staten må blande sig i folkekirkens indre anliggender

I en dom fra den 23. marts slår Højesteret fast, at staten kan regulere folkekirkens forhold uden først at høre en kirkelig instans. Dommen var en afgørelse i sagen, som en lille gruppe personer, støttet af Foreningen med Grundlov skal land bygges, anlagde mod Kirkeministeriet. Sagsøgerne mener, at statens regulering af indre forhold i folkekirken er imod Grundloven.

Retsteolog Kristine Garde finder ifølge Kristeligt Dagblad dommen interessant: “Retten hævder udtrykkeligt, at lovgivningsmagten og regeringsmagten ikke har pligt til at høre de kirkelige myndigheder, når den træffer en afgørelse … Der er ikke nogen tvivl om, at denne dom giver anledning til en ny debat om, hvorvidt kirke og stat skal adskilles.”

Afgørelsen overrasker ikke Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard: “Det ville næsten have været for utroligt, hvis denne sag mod staten var blevet vundet – og så i et spørgsmål, som udgør en lakmustest på at være politisk korrekt i dagens samfund.”

Han påpeger: “Når dommen erklærer, at ‘kompetencen til at regulere folkekirkelige forhold tilkommer lovgivningsmagten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regering’, er det interessant, hvad der ligger i et betydeligt skøn. Betyder det, at staten kan beslutte, hvad der er ret kirkelære? Eller hvis man vil tilsidesætte noget i troslæren, skal folkekirken så bare rette ind?”

Kilde: indremission.dk: Staten må blande sig i folkekirkens indre anliggender

Lignende indlæg:

  • Jesus prædiker i Nazarets synagogehttps://www.youtube.com/watch?v=ukEE5LVhuRA Hans Erik Nissen forkynder i Nordsjællands Valgmenighed 2015 over Jesus prædiken i Nazarets synagoge (Luk 4:16-30)
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 11 Fra Paulus — Kristus' Jesus' Apostel, fordi Gud vilde det saa — og fra Broderen Timoteos til Guds Menighed, som er i Korint, og til alle de hellige med, som er i hele Akaja. 2 Naade […]
  • Kinesiske børneprogrammer for LMH gave I foråret 2016 modtog Norea en overvældende gave fra LMH’s elever. Pengene har bla. gjort det muligt med den fortsatte produktion af radioprogrammer til kinesiske børn. Mange unge […]
  • DA31: Mikas Bog 71 Ve mig! Det går mig som ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til! 2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development