Vatikanet: Fire dages topmøde om sexmisbrug

Pave Frans har åbnet en skelsættende konference i den katolske kirkes højborg om seksuelt misbrug i kirken. Budskabet fra paven er, at den katolske kirke vil lytte til ofrene, som søger retfærdighed, og at ofrene forventer “konkrete og effektive midler” til at komme seksuelt misbrug til livs – ikke blot komme med fordømmelser, beretter nyhedsbureauet Reuters.

Konferencen er pavens måde at vise, at den katolske kirke tager misbrugsskandalerne seriøst, siger Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet.

– Han vil på globalt plan proaktivt vise, at det er noget, som kirken tager meget alvorligt, og han vil vise, at man er klar over, at det ikke nødvendigvis kun er de steder, hvor man har fået rapporter om misbrug, at den er gal, siger han.

– Paven viser det frem og siger, ‘vi er nødt til at få vasket noget af vores snavsede vasketøj offentligt’.

Kirkeligt misbrug er vigtigt at få diskuteret, lyder budskabet fra den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon. – Det er klart, at vi ikke bare kan sige, at nu har vi hørt nok. Det er et stort problem, som skal tackles grundigt, så vi virkelig kan sikre, at der ikke sker noget lignende i fremtiden, sagde han til DR Nyheder, inden han rejste til Rom for at deltage i topmødet.

Jakob Egeris Thorsen peger på, at misbrugsskandalen i den katolske kirke har været forskellig fra land til land.

Afsløringer har dokumenteret talrige eksempler på misbrug i lande som USA, Irland og Australien, mens der endnu er tavshed i andre lande. I fremtiden lurer flere afsløringer, vurderer lektoren.

Kilde: TV Avisen. DR1,21. februar 2019 Samt: dr.dk/nyheder/udland/krisemoede-i-vatikanet-paven-lufter-det-beskidte-vasketoej-offentligt

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Johannesevangeliet 191 Saa tog Pilatus Jesus og lod ham piske. 2 Soldaterne flettede ogsaa en Krone af Tisler og satte paa hans Hoved, og en rød Kappe kastede de om ham, 3 og saa traadte de frem for ham […]
  • Thessalonika og Berøa I denne bibelundervisning skal vi se på hvordan evangeliet blev modtaget i to forskellige byer. Thessalonika og Berøa. Bibelteksten er fra apostlene gerninger 17:1-13. Her lærer vi en […]
  • Flere præster fra MF og DBI i folkekirkenMenighedsråd efterspørger holdning og tydelighed hos præster. Menighedsfakultetets teologer kommer i stigende grad ud at virke som præster i sognene. Sidste år blev elleve teologer fra […]
  • Kristen ledere: Sådan skal man betragte os Overvejer du om du har kaldet til at træde ind i en kristen ledertjeneste? Gør dig selv og din menighed den tjeneste at høre denne undervisning først. Der er rigtig mange unge der […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development