Forord til Det Nye Testamente – Gengivet Paa Dansk af Peter Schindler

SCH59[4]Motivering for nærværende Udgave

Er en ny Udgave paakrævet i øjeblikket i Danmark? For Katholikkerne: absolut ja, eftersom vor sidste Udgave (af 1933) var udsolgt paa 20 Aar, og ingen ønskede et blot Genoptryk. For den større Almenhed maa Motiveringen ligge i de Principper, der har været normgivende for Udgivelsen af denne Udgave, der i sit I Oplag (1953) blev udsolgt paa et Aar, saa dette nye, uforandrede Oplag blev paaprævet. De ledende Principper*), anerkendt af Den hellige Stol, er i alt væsentligt følgende:

*) Disse Principper er udførligere udformet i en Brochure under Titlen Synspunkter for Fordanskningen af Det nye Testamente (Kbhvn., 1953).

1. At oversætte — i alt væsentligt — efter den græske Text i Augustinus Merk, S. J.: NOVUM TESTAMENTUM GRAECE ET LATINE, Ed quinta, Roma 1944 (Det pavelige Bibelinstituts Udgave) og i baade Text og Noter at indarbejde alt det Erkendelsesstof, den theologiske Videnskab, særlig paa katholsk Grund, har udvundet gennem de sidste 50 Aar, og som tør betragtes som sikkert.

2. At stille Skrifterne i den Rækkefølge, hvori de — saa vidt Forskningen er naaet idag — tør formodes at være skrevne.

3. At inddele hvert enkelt Skrift i de Afsnit, hvori Forf. — saa vidt Forskningen idag tillader at efterføle det — selv har komponeret det.

4. I Gengivelsen at tage Hensyn til hvert enkelt Skrifts Karakter og Stil.

5. I Noter af usædvanlig Udførlighed at oplyse litteraturhistorisk om Skriftets Oprindelse og om den nøjagtige Ordlyd, hvor denne ikke kan gengives i Oversættelsen — samt at give fornødne saglige Oplysninger.

6. At oversætte til et Dagliglivets NutidsDansk, som svarer til det uhøjtidelige Græsk i Originalen — uden dog at gengive dens utilsigtede Mangler.

7. At gengive, ikke Glose ved Glose, men Mening ved Mening og dærfor at variere en Glose efter den Sammenhæng, den staar

8. At erstatte gængse Betegnelser for religiøse Begreber, som idag har skiftet Mening paa vort Sprog, eller som ikke længere for den almindelige Dansker har nogen Mening, med saadanne Udtryk, som i Nutiden dækker disse Idéer og Realiteter.

Endnu beder vi Læseren og Brugeren af dette NT, som vil benytte det til andet end at »slaa op« i, erindre tre vigtige Forhold:

1. NT er ikke, i sin Oprindelse, en Bog, endsige een Bog, men 27 større og mindre, yderst forskellige Skrifter, fra mindst 8 Forfatteres Haand indenfor to Menneskealdre; selvom den Kirke, i hvis Trosatmosfære de er blevet til, senere har samlet dem i eet Bind og dannet en Helhed af dem, er vi ikke berettigede til at forvente Enshed i dem. Selv den enkelte Forf. udvikler med Aarene og under Arbejdet sin Stil og sin Tankegang, og en Forf. i Slutningen af Aarhundredet skriver anderledes, end man skrev i Midten af samme Aarhundrede, og anderledes end de talte i dets Begyndelse; Forfattere skriver forskelligt, naar de henvender sig til Orientalere eller til Europæere, privat til Enkeltmand eller officielt i Dokumenter til Institutioner, til folkelige Kredse eller til Læsere af højere Dannelse, og selv den enkelte Forf. varierer sin Stil efter sit Skrifts Æmne og Art samt efter den Stemning, det er affattet i.

2. Selvom det enkelte Skrift er en Enhed, en Helhed, er det dog udtænkt og affattet i Dele og Afsnit, der ofte er nedskrevne med længere Tids Mellemrum; det er dærfor uberettiget at løsrive det enkelte Skriftsted fra dets Sammenhæng i Afsnittet, i Skriftet eller i hele det Forfatterskab, Skriftet er Del af. Man maa læse sit NT, som man læser anden Litteratur, hvis man vil naa fra Skriftstedet til Skriftet og fra Skriftet til Skriften — saa først faar man det rette Lys over det isolerede Citat.

3. De enkelte Forfattere skriver vel ud fra en fælles Tros Forudsætninger, men kun de senere har kunnet benytte de tidligere, og selv en saadan Benyttelse tvinger dem ikke til at kopiere Forgængerne; ofte har den enkelte Forf. end ikke konfereret det ene af sine Skrifter med de andre, endsige med andres. Dærfor er det uberettiget at rive Enkeltvers ud for at prøve, om de — endda ordligt — staar i Overensstemmelse med andre løsrevne Enkeltvers, afviger fra dem eller maaske modsiger dem. Der er ikke mange religiøse Existensproblemer, som ikke er belyst i NT, men Lyset falder, som det falder over et Landskab eller over et Maleri: diffust, jævnt over det hele, og ikke pletvist, som frembragt af en Projektør, hvis Straale rammer et vilkaarligt Sted; saadan falder det himmelske Lys ogsaa jævnt over Skrifterne i NT og over deres Afsnit og rammer ikke et vilkaarligt isoleret Skriftsted, som fra Forf.s Haand kun sjældent er beregnet paa at skulle have selvstændig Existens og sletikke paa at skulle sammenlignes med løsrevne Udtalelser fra anden Haand i en anden Tid og Sammenhæng.

Kun ved at læse saaledes faar man Mulighed for at se Guds Aand bag den menneskelige Haandskrift.

Lignende indlæg:

Tagged with:     , ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development