Jesus har gjort alt for vores frelse. Vi skal kun tage imod. I en gammel legende berettes om situationen i Himlen de sidste timer op til Jesus fødsel. Kor, engle og orkester lægger sidste hånd på værket, så alt er klart til øjeblikket, hvor Jesus fødes. Der hviskes og samtales lavt i hele himmelhvælvingen. Forventningen er enorm, men der er også en lille uro ved tanken om, hvordan mennesker vil tage imod Himlens kongesøn. Når navnet Jesus Kristus nævnes, så stråler hver engel, høj som lav, blot ved lyden af det.

Min søn

Men hvordan er det så gået? Har navnet Jesus Kristus fyldt dit liv? Har du turdet tage imod Jesu kærlighed? Jesu kærlighed virker overvældende. “Hvem er dog han?” spurgte folk i skarerne, når de så og hørte ham. Svaret gives flere steder, men her skal blot nævnes et eksempel.

Da Jesus bliver døbt i Jordan af Johannes Døber, åbner himlen sig og Gud selv siger: “Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag” (Matt 3:17). At himlen åbnes sker sjældent. Det er ikke kun en kvittering for Jesu bekendelse som tolvårig i templet (Luk 2:49).

Da sønnen stod i Jordan, og Ånden kom som en due, var der en røst tilbage i himlen. Faderens røst. Han vedkender sig her sønnen. Gud vil give troen til mennesker, troen på dette vidunderlige budskab: “Min søn, i ham har jeg velbehag.” Tør du tro det?

Krumtappen

Hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær (Hjt 196). Biskop Brorson er her inde ved kernepunktet. Krumtappen hvorom alt drejer sig. Uden krumtap er en motor nok eksisterende, men den fungerer ikke. Hvad Gud har givet mig i Jesus Kristus er forkyndt fra 1Mose 3:15 og til i dag. Men viden om det slår ikke til. Livet i Jesus Kristus drejer sig om det, han har gjort for dig.

En krumtap kan ødelægges. Men hvad Gud har givet i Jesus Kristus ændres aldrig. Guds kærlighed er evig og uforanderlig. Men den tvinger dig ikke til at tro. Du, der er døbt til at tilhøre ham, kan ikke ændre på det faktum. Men du kan fornægte det. Du kan forkaste blodet, som Jesus Kristus i nåde lod flyde på korset.

Hvad Jesus mig har givet (sit legeme og blod), det gør for Gud mig kær. Der findes ingen anden vej til frelse.

I en tynd tråd

Paulus skriver: “For ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus” (1Kor 3:11). Den norske sangskriver Jonas Petersen skriver: “Mig til frelse jeg intet ved, uden dig Guds lam, ene i din retfærdighed skjules al min skam.” Der er mange herlige vidnesbyrd om, hvem Jesus Kristus er, og hvad han har gjort. Vi må tro vidnesbyrdet om Guds søn.

“At leve i korsets skygge gør sjælens hvile sød.” Kære menneske, du trænger til hvilen i, at det, Jesus Kristus har gjort, er nok til din frelse. Uanset hvad verden kan byde på, er min Jesus ved magten. Det bånd, jeg har til Jesus, er alt for stærkt til, at det kan rives over, understreger Brorson.

Men hvordan har du det med dit bånd til Jesus? Er det stærkt, eller hænger dit liv med ham i en tynd tråd?

Hen til Ordet

Er min forbindelse til Jesus tynd, må jeg hen til Ordet. Jeg skal have mere Jesus ind i mit hjerte. Det får jeg ved at læse i Bibelen. I Bibelen holdes jeg fast, så andre ånders kraft ikke kan tvinge mig ud af Jesu favn.

Jesus Kristus har givet mig at stå foran en åben dør ind til himlen. Jesus har åbnet den, og ingen kan lukke den. Paulus taler om det: “… for alle har syndet og mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3:23f.). Det styrker troen, når vi læser om, at Gud gjorde Jesus Kristus til et sonoffer.

Jesus har båret min skyld på sig. Dermed er jeg fri. Fri til at tro og tjene ham. “Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os” (Rom 8:37).

Der har jeg fundet livet, siger Brorson. Livet med Jesus Kristus er det sande liv. Det liv bygger på Jesus selv, som sandheden og livet. Derfor kan Skriften så frigørende forkynde for os at: “Der er ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus”. Tror du det kære læser? Hviler du med hele dit syndige liv på Jesus Kristus?

Fristelser

Jesu retfærdighed overgår alt, hvad jeg forstår. Jeg begriber ikke, at Jesus har elsket mig til døden. Men det gjorde han (Joh 3:16). Før verden overhovedet blev til – før Gud sagde: Der blive lys! – var frelsen på plads. Gud havde før verdens skabelse udvalgt dig til at få frelsen ved Jesus Kristus. Tror du det?

Engang blev Jesus spurgt om, hvad synd er. “Synd er, at I ikke tror på mig,” lød svaret. Synd skiller mennesket fra Gud. Men Gud lader i Jesus Kristus nåden gå forud for retten.

Vantroen i mit hjerte opmuntres, hvis jeg forstår dette forkert. Jeg tror jo, så jeg er altså frelst! Fortabelse er ikke noget, der kan ramme mig. Jeg kan leve næsten, som jeg vil. Sådan tænker det syndige menneske. Men den fristelse må du ikke falde for.

Fristelser er så mange som sandskorn ved stranden. Fristelsen til at tage frelsen som en selvfølge ligger snublende nær. Derfor er frelsen ikke en selvfølge. Lever jeg ikke nær hos Jesus, er frafald en mulighed.

En evig sejr

Gud ske lov, tak, pris og evig ære for den nåde, som han viste mig, at jeg må kalde mig et Guds barn, og jeg er det.

Jeg er undfanget som en Guds skabning, dannet i moders liv, men som en synder. I den hellige dåb blev jeg genfødt til at være og blive et Guds barn. Livet igennem forkynder ordet for mig, at jeg ved Jesus Kristus er genløst. Genløst fra mit syndige liv. Genløst ved Jesu blod. Jesu blod “gør for Gud mig kær!”

Lad verden briste, skriver Brorson, min Jesus er ved magt.

Den magt beskriver Jesus således: “Jeg har magt til at give mit liv, jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage” (Joh 10:18). Det bekræftede Jesus påskemorgen, da han gik ud af graven.

Evig sejr nu jeg ejer, altid Herre Krist i dig. Skyld foruden vover bruden nu at vise sig for dig. For Jesus Kristus“gør for Gud mig kær”.

Kilde: Indre Missions Tidende 01/2010

Bjarne Lindgren Christensen

The following two tabs change content below.

• Profil
• Nyeste indlæg

Bjarne Lindgren Christensen

Missionær af IM Region Midt

Bjarne er en god gammeldags vækkelsesprædikant med en prisværdigt og barnlige tillid til hvert et ord i skriften. Bjarne prædiker klart om synden og det afgrundsdybe skel, synden har skabt mellem mennesket og Gud. Han har mod til at stille dig spørgsmålet: Hvor kommer dine elskede hen hvis de går i dine fodspor? Bjarne kalder til omvendelse fra synd og døde gerninger og til en levende tro på den Almægtige Hellige Gud gennem Herren Jesus Kristi død på korset for vores synders skyld.

Nyeste indlæg af Bjarne Lindgren Christensen (se alle)

• 120 år – men ingen efterløn - 7. januar 2016
• Min skyld ramte Jesus - 2. oktober 2014
• Øs af kilden - 23. juli 2014
• Hvor er du? - 20. maj 2014
• Levende vand - 2. april 2014