1. Oktober: De græd over Jerusalem, og de græder over Danmark

andagt Jón 01,10,15

DE GRÆD OVER JERUSALEM, OG DE GRÆDER OVER DANMARK

“Da jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i dagevis, mens jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt.” (Neh 1:4)

Det, Nehemias lige har hørt, er at byen Jerusalem er i forfald. Byen, som Gud særligt havde udvalgt som sin by. Den by, hvor himmelens ambassade, templet, var placeret. Den lå nu i ruiner. Gudsdyrkelsen var forstummet. Bygningerne havde mistet deres tidligere glans. Og folket, der var tilbage, levede i nød og elendighed. Jerusalem havde enorm betydning for den jødiske trosforståelse. Jerusalem var synonymet for menigheden. Og nu lå den nedbrudt og forsvarsløs.

Her i sommers hørte jeg en etiopisk forkynder, som sagde, at mange i Etiopien bad for og græd over situationen i Danmark. Han talte ikke om finanskrise, lave huspriser eller høje afgifter. Nej, det han talte om, var at kirken i Danmark var i forfald. Den lutherske kirke i Etiopien begyndte i sin tid som en følge af missionsindsats fra Skandinavien. Men nu var den gamle nordiske kirke i forfald. Murene var revet ned, og folket led nød. Det han konkret talte om, var at kirken i Danmark, ikke længere betragtede Bibelen som øverste norm. Bibelen er den mur, der beskytter menigheden, og hvis man ikke længere tager Bibelens ord for pålydende, jamen, så braser muren sammen – og byen står forsvarsløs. Sådan så Nehemias Jerusalem, og sådan så den etiopiske forkynder den danske menighed.

Jeg tror også at der er mange danske kirkefolk som græder over situationen. Men lad os tage ved lære af Nehemias. Da han var færdig med at græde. Og efter at havde fastet og bedt. Så rejser han sig og gør noget ved det. Han tager affære. Hvad gør vi?

Bibellæseplan: Ef 4:17-32; Neh 1-2; Hos 4:1-11

Lignende indlæg:

  • 5. februar: Fredsformaning FREDSFORMANING Så sendte han sine brødre af sted og sagde til dem: »Lad nu være med at skændes undervejs.« (1Mose 45:24) Så er brødrene endelig blevet forsonet! Komediespillet er […]
  • 9. februar: Følg den gule prik FØLG DEN GULE PRIK ”For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.” (Matt 24:24) For nogle […]
  • 24. januar: Det er hjertet som er problemet DET ER HJERTET SOM ER PROBLEMET Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.(Matt 15:19) Jesus har netop været igennem en […]
  • 23. januar: Hvorfor gik han ud af båden? HVORFOR GIK HAN UD AF BÅDEN? Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.(Matt 14:29) Dette er en af de fantastiske fortællinger i vores Bibel, som […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development