10. januar: Hvor er du, Gud?

andagt Jørgen 10,01,15

HVOR ER DU, GUD?

Hvorfor står du så langt borte, Herre? Hvorfor skjuler du dig i trange tider? (Salme 10:1)

I denne salme er der ikke angivet en forfatter, men det kan sagtens være David, der er forfatteren. I hvert fald svarer indholdet i salmen godt til, hvad David har på hjerte i mange af de andre salmer. Denne salme fremstår som et nødråb. Salmisten er i stor nød, men Gud er blevet væk. Han svarer ikke på bønnerne, ser det ud til, og han griber ikke ind for at hjælpe. Det ser ud til at nøden har været længe, for vores vers taler om trange tider.

Vi hører om nogle ugudelige, de som jager hjælpeløse og uanfægtet ser ud til at få lov til det af Gud, selvom de håner og forbander Gud, ja nærmest regner med at han ikke er til.

De svage og hjælpeløse, hvis talerør denne salmist er, overmandes og bukker under, uden at Gud griber ind. Og i denne salme slutter det ikke med at salmisten erfarer, at Gud kommer til hjælp.

Men salmen er et stærkt udtryk for at de kan være svært at leve sit liv som kristen blandt vantro mennesker, som trives og har det godt. Vi ser også dette motiv udtrykt i salme 73, hvor salmisten er ved at miste troen, fordi han lider og de vantro trives. I salme 73 hører vi så om at Gud besvarer salmistens nødråb, så han til sidst jublende kan sige.” at leve Gud nær er min lykke”. Men her i salme 10 ser det ud til at nøden bare fortsætter. I en kristens liv kan det se ud til, at Gud er tavs og ligeglad overfor alle vore bønner og nødråb. Men det betyder ikke at Gud ikke hører os. Han venter med at svare til det er den rette tid. Jeg tror at det er sådan, fordi Gud vil lære os udholdenhed i tro og vise os, at vi skal blive ved med at bede til ham, selvom vi ikke straks får svar på vore bønner. Så bliver troen stærk og kan holde i modgang i livet.

Bibellæseplan: Matt 8:1-13; 1Mose 17; Sl 10

Lignende indlæg:

  • 15. November: En ny, levende vej EN NY, LEVENDE VEJ Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit […]
  • 14. November: Herrens engel HERRENS ENGEL Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer, på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem. (Zak 1:17) Afsnittet kapitel 1:7 […]
  • 13. November: Det alvorlige er DET ALVORLIGE ER Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers Herre. (Hag 2:7) Haggai var profet for de […]
  • 12. November: Frygt ikke, Zion FRYGT IKKE, ZION På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! (Sef 3:16) Sefanias bog kan opdeles i tre afsnit: 1. en advarsel om dommens dag, […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development