12. December: Efesos menigheden

andagt nicki 12,12,15

EFESOS MENIGHEDEN

Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed (Åb 2:4).

Efesos er den første af de syv menigheder, der får en hilsen fra Jesus. Han har meget godt at sige om denne menighed. Han roser den for, at den ikke døjer ondskaben i al dens væsen, og at menigheden holder sig til den sunde lære og afviser falske apostle og løgnespådomme. Han roser den for dens udholdenhed i tjenesten, og at den har døjet meget hån, spot og smerte på grund af Jesu navn. Men….

”Jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed”, siger Han så. Menigheden gjorde alt det kristelig set rigtige og bliver rost for det, men den havde så travlt med Herrens gerning, at den ikke havde tid til Herren selv. Den havde svigtet sin første kærlighed. Den brugte ikke tid sammen med sin elskede, kun på hans rige.

Det er ganske alvorligt. Jesus siger til menigheden i vers 5, at hvis den ikke omvender sig og ’gør de gerninger, den først gjorde’, så vil han flytte lysestagen (menigheden) fra dens plads. Hvad er det for en ’gerning’? Maria gerningen.

Vel må vi være en Marta menighed. Vel hører vi til Guds husstand (Ef 2:19). Vel er her ’meget husligt arbejde’ (Luk 10:40), men vi må høre Herrens ord: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende« (Luk 10:41-42). Hvad er dette éne, der er nødvendigt?: At sætte sig ned ved Herrens fødder og høre på hans ord (Luk 10:39), og at være en Maria menighed der bruger tid sammen med Herren vor første kærlighed.

Bibellæseplan: Åb 2; Es 50; Ez 18

Lignende indlæg:

  • 1. februar: Og du tilgav OG DU TILGAV Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela (Sl 32:5) Kong […]
  • 31. januar: Hvem kan så blive frelst? HVEM KAN SÅ BLIVE FRELST? Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« (Matt 19:25) Jesus møder en rig ung mand, der gerne vil have Jesus til […]
  • 26. januar: Gud åbenbarer sig GUD ÅBENBARER SIG Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. (Matt 16:17) Jesus og disciplene var […]
  • 19. februar: Evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn EVANGELIET OM JESUS KRISTUS, GUDS SØN. Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. (Mark 1:1) Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn, sådan starter Markus […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development