LÆS DEN PÅ EGET ANSVAR
og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for (Kol 4:3).
Paulus’ ønske er, at Kristus-hemmeligheden må blive kendt. Det er en farlig hemmelighed, og den er mange, som Paulus, kommet i fængsel og har måttet lade livet for. Hvorfor er den så farlig denne ”Kristus-hemmelighed”? Fordi den har magt til at forandre mennesker og samfund.
Denne hemmelighed kan kun blive kendt ved, at Gud åbner døren; døren til muligheder for at dele ordet, døren til menneskers hjerter for at evangeliet må blive åbenbaret. – Se, Herren står ved døren og banker på; hører nogen Ham og åbner døren, vil Han gå ind til ham og holde måltid med ham (Åb 3:20).
Dagens vers gør det klart, hvor du finder Kristus-hemmeligheden; nemlig i ordet, dvs. i Guds ord, i Bibelen. Om denne bogs mægtige magt og modstandere har Charles Colson engang udtalt: ”Bibelen – bandlyst, brændt, elsket. Mere læst og oftere angrebet end nogen anden bog i historien. Generationer af intellektuelle har prøvet at miskreditere den, diktatorer gennem alle tider har forbudt den og henrettet dem, der læste den. Men soldater tager den med i krig i forvisning om, at den rummer en mægtigere kraft end deres våben. Brudstykker af den smuglet ind i ensomme fængselsceller har forvandlet skrupelløse mordere til blide helgener.”
Læs den på eget ansvar, for måske vil Gud åbne døre for netop dig til dens mægtige magt: Kristus-hemmeligheden.
Bibellæseplan: Kol 3:18-4:18; Est 5:1-6:13; Joel 2:1-11
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020