MENNESKEORD OG GUDS ORD
Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror (1Thess 2:13).
Hvilken prædikestol sidder du under?
I dagens læsestykke fra første Thessalonikerbrev taler Paulus om to typer forkyndelse i menigheden: menneskeord og Guds ord. Menneskeord bliver prædiket, siger Paulus, fordi prædikanten opererer i vildfarelse, med urene motiver, med svig og/eller fordækt griskhed (1Thess 2:3,5). Menneskeord søger at opnå anerkendelse og vil derfor behage mennesker med smigrende ord (1Thess 2:4,6). Eller som Skriften siger andet steds: disse ord ’kildrer menneskers ører’ (2Tim 4:3). Man skal desværre ikke komme særlig meget i det danske kirkelige landskab, før man hører denne type forkyndelse.
Overfor denne prædiken af menneskeord står Guds ord. Skriften er fuldstændig og utvetydig klar: ”Taler Nogen i Menigheden, han tale som Guds Ord” (1Pet 4:11 [DA71]). Den prædikant, der står på Skriftens grundvold, kan kun forkynde sådan, som Gud har fundet ham værdig til at få evangeliet betroet. En sådan prædikant, der taler Guds ord, søger ikke at behage mennesker, men Gud (1Thess 2:4). Derfor formanede og opmuntrede og tilskyndede han os, der tror, til at leve som Gud, der kalder os til sit rige og sin herlighed, vil det (1Thess 2:12). Og her er det underfundige, som Paulus proklamerer i dagens vers: Guds ord virker i os, som tror. Amen.
Bibellæseplan: 1Thess 2:1-16; Est 9-10; Joel 3
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020