DER ER LIV I ET BLIK
Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet (Heb 12:3).
Hvor er det let at miste modet i denne syndens og dødens verden. Modløsheden kan helt lamme os i vores tjeneste og i livet som sådan – Skriften viser vejen ud af modløsheden – Hold jer Jesus Kristus for øje.
Når jeg ser på verden med alt dens terror og ondskab, så taber jeg så let modet, hvordan skal det gå? Hvad er det for en verden, mine børn kommer til at vokse op i? Jeg bliver virkelig træt og modløs, men så får jeg lov til at se på Jesus, så får jeg lov at se, at han trods alt stadig sidder på tronen, at han vandt herredømmet på korsets træ (Rom 5:17).
Når jeg ser på mig selv, mine synder og urene tanker, så mister jeg modet, så gyser jeg over, at Gud er retfærdig, så fortvivles jeg over, at jeg tilsyneladende aldrig bliver bedre. Men så får jeg lov til at se på Jesus, så får jeg lov at se, at han er min retfærdighed, at han døde for mine synder, at han opstod og førte mig til himmelens strand.
Det er sandt hvad vi synger:
Der er liv i et blik
på det blødende Lam,
der er frelse, o synder, for dig!
Hæv dit øje til korset
i troen og bliv frelst,
se til ham, som led døden for dig!
Se, se, se og lev!
Der er liv i et blik
på det blødende Lam,
der er frelse, o synder, for dig!
Bibellæseplan: Heb 12; Es 7-8; Zak 5
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020