UDHOLDENHED
Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed! (2Thess 3:5)
At leve som kristen, er ikke altid enkelt. Det går ikke altid som smurt. Måske kender du det. Du møde mennesker, som er uelskværdige. Mennesker, der sårer dig, svigter dig, lyver om dig o.s.v. Kan også være, du møder mennesker, som håner dig fordi du tror på Jesus. Ja, det kan gå så vidt, at du bliver truet på livet, og mange kristne rundt om i verden bliver slået ihjel på grund af troen på Jesus, eller sat i fængsel, pisket og frataget rettigheder m.m.
Hvad der er mindst lige så slemt er, at jeg i mit eget liv finder så meget, der kæmper imod troen. Jeg kan blive så optaget af det dennesidige, at jeg sætter Jesus til side, eller helt glemmer ham.
Derfor har vi også i dag så meget brug for, at bede sammen med Paulus, og at nogen vil bede denne bøn for os.
Jeg ved, at jeg skal møde nogle mennesker i dag. Hvor er det vigtigt, at Gud giver mig øjne, så jeg ser dem som Jesus. Hvor er det vigtigt, at Gud giver mig hjerte, så jeg har kærlighed til dem som Jesus har.
Mit liv med Jesus vil i dag blive udfordret. Jeg vil møde fristelser, der vil føre mig væk fra Jesus. Hvor har jeg brug for, at Jesus giver mig udholdenhed. Det afgørende er jo ikke, at jeg engang begyndte et liv med ham, men at jeg fuldfører det.
Bibellæseplan: 2Thess 3; Jer 11-12; Am 6
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020