ET ROLIGT OG STILLE LIV
bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. (1Tim 2:2)
I en gammel julekalender lyder en strofe fra en sang: ”Jeg vil ha’ gang i den – sang i den –
mere ramasjang og tju og bang i den” Det tror jeg på mange måder også er kendetegnende for mange kristne i deres kristenliv.
Gud sender nogle kristne på specialopgaver. Til Afrika, Sydamerika, som bibelsmuglere til lukkede lande og sågar til det eksotiske Bornholm eller Fyn. Men langt de fleste kommer til at leve et helt almindeligt og normalt liv der, hvor de nu engang bor.
Det kan være spændende, at høre om ”spændende liv, men hvor er det vigtigt, at vi husker at bede for de mange, der lever som kristne, lige der, hvor de bor.
Til den opfordring hører også, at bede for myndighederne. Vores regent og statsministeren.
Hvad siger du, er du uenig med statsministeren? Det må du gerne være, men hvornår har du sidst bedt for vores regeringsleder? Du ønsker vel ikke at leve i modstrid med bibelen?
Hvor jeg også glæder mig over at høre, om mange frivillige, der tager en tørn i det kristne arbejde, som går på gademission og deltager aktivt i udvalgsarbejde m.m. Hvor har vi brug for jer.
Men hvordan lever vi i vores hverdag, blandt vore naboer og kollegaer for slet ikke at tale om vores familie.
Måske du i dag skulle bruge et par minutter på, at bede over, hvad Paulus mener, når han siger: så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.
Bibellæseplan: 1Tim 2; Jer 15-16; Am 8
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020