LEV SUNDT
Da jeg rejste til Makedonien, bad jeg dig blive i Efesos, for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære (1Tim 1:3)
Jeg møder ofte kristne, som opgivende løfter skuldrene, når der bliver spurgt ind til, om noget er i uoverensstemmelse med skriften.
Indrømmet, det er ikke altid enkelt. Men hvor har jeg selv ofte haft gavn og glæde af, at nogle af mine venner, og engang i mellem også mennesker, som ikke ville mig, når de spurgte ind til, om det jeg forkyndte, havde sin rod i den bibelske vejledning.
Det var den opgave Paulus bad Timoteus om at udføre i Makadonien. Der blev ikke sat navn på her, men Timoteus har ikke været i tvivl om, hvem der var i tankerne hos Paulus.
Det letteste er da, blot at læne sig tilbage, og så lade stå til. Sådan gør de færreste af os, når det drejer sig om den mad vi spiser. Selv os, der ikke gider bruge tid på kostprofeters råberi, tjekker om kødet eller fisken er dårlig, eller hvad det nu er. Vi ønsker jo ikke en salmonella forgiftning eller diarre grundet dårlig mad.
Hvor meget vigtigere er det så ikke, når det handler om vores åndelige kost. Her tåler vi endnu mindre sjusk og slendrian, for forkert kost kan i heldigste fald gøre os til syge og forkrøblede kristne, i værste fald, tager det livet fra os.
Hvordan forholder du dig til den forkyndelse, som du møder?
Bibellæseplan: 1Tim 1; Jer 13-14; Am 7
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020