26. December: Guds tugt

GUDS TUGT

Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke (Åb 16:9).

I dagens vers læser vi, at Guds vrede rammer mennesker. Imens lyder det fra det himmelske alter: ”Ja, Herre, Gud, Almægtige, sande og retfærdige er dine domme” (v7). Samtidig siger vandenes engel: Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom; de har udgydt de helliges og profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de (v5-6). I dag syntes vi, at alle mennesker fortjener nåde, men bibelen fastholder, vi fortjener dom for vores onde gerninger. Menneskene vi læser om her ’forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger’ (v11). Sådan er det Guds tugt enten fører os ind i favner på Ham, eller får os til at hade ham.

Da den ulydige profet Jonas skulle fortælle sømændene, hvem han var, sagde han: “Jeg er Hebræer, og jeg frygter HERREN” (Jon 1:9). Men da Guds dom kom over ham og havdyret slugte ham, råbte han i nøden til HERREN (Jon 2:3), og da måtte han loveprise: ’du, HERRE min Gud, løftede mig op fra graven’ (Jon 2:7). Hvilken kæmpe forskel der er på HERREN og HERREN, min Gud. Det er forskellen på liv og død. Det er den forskel, som Guds tugt ønsker at tilvejebringe. At HERREN må blive min Gud, så jeg ser, hos Ham er der nåde at finde.

Den klagende profet bad en bøn, som mange nok ikke kan få over deres læber i dagens Danmark: ”Tugt mig, Herre, men med måde, ikke i vrede, så du udsletter mig!” (Jer 10:24).

En af de gamle skrev engang: ”Der er mange, som ikke rigtig vil betragte dette midterste kors på Golgata; og derfor giver Gud os også nogle andre kors at betragte, giver os de kors, hvor vi selv må pines, sygdommens eller fattigdommens eller de mange andre sorgernes eller lidelsernes kors; og alle disse kors giver han os at betragte, for at vi — mens vi selv pines — skulle føres til at betragte Jesu kors, ja føres til at betragte vore synder og græde over os selv, føres til at betragte hans nåde og elske ham igen, som elskede os således på sit kors, bad således fra sit kors om syndernes forladelse for os.”

Sådan forkynder vi ikke længere, måske er det netop derfor, Guds tugt oftere og oftere fører til spot og forbandelse frem for omvendelse?

Bibellæseplan: Åb 16; Es 64; Ez 38-39

Lignende indlæg:

31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]