OM VI DOG MÅTTE KENDE
Iver uden kundskab er af det onde, den, der er for hastig til bens, træder fejl. (Ord 19:2)
Det er godt at være ivrig. Et menneskes iver og glæde er smittende og kan hurtigt rive andre med og sætte endnu flere i brand på godt og på ondt, derfor advarer dette vers: “Iver uden kundskab er af det onde, den, der er for hastig til bens, træder fejl.” Det er tragisk at se, at meget politik og meningsdannelse bliver formet på baggrund af ‘Iver uden kundskab’. Medierne slår et eller andet stort op, som vi alle synes er forfærdeligt, og inden vi får set på problemets omfang og vurderet konsekvenserne af et evt. politisk indgreb, er en ny lov allerede vedtaget. Hastværk er lastværk.
I bibelsk forstand handler kundskab ikke bare om viden og indsigt, men det handler om at kende Gud. Herren havde et doms ord til israelitter på Hoseas tid: “Hør Herrens ord, israelitter! Herren fører sag mod landets indbyggere; for der er ingen sandhed og ingen troskab, ingen kundskab om Gud i landet. Forbandelse, løgn og drab, tyveri og ægteskabsbrud griber om sig, og blodskyld følger på blodskyld” (Hos 4:1-2).
Det er afgørende ord for os at høre i takt med, at Danmark bliver mere og mere afkristnet. Forsvinder kundskab om Gud i landet, kan vi se frem til et samfund hvor alt ondt griber om sig. Vi må bede for Danmark, vi må bringe kundskab om Gud tilbage til det danske folk. Vi må høre og bringe Jesu ord ud. Han siger: “dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus” (Joh 17:2).
Bibellæseplan: Apg 12; 1Kong 3; Ord 19
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020