HØRER DU TROMPETEN?
Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? (1Kor 14:8)
Paulus taler i dagens tekst i Første Korintherbrev om tungetale. Modsat hvad nogen mener, er han en stor fortaler for tungetale. Han takker Gud for, at han taler mere i tunger end nogen af dem i menigheden (1Kor 14:18), og hans ønske og bøn er, at alle taler i tunger. Men Paulus ville dog hellere, at alle talte profetisk (1Kor 14:5). Hvorfor?
Hans argument er som følger: hvis ikke tungetalen bliver udlagt, kan ingen forstå den. Hvis ingen kan forstå den, bliver menigheden ikke opbygget, formanet og trøstet, og derfor bliver tungetale for menigheden uden frugt. Den profetiske tale derimod er forståelig for alle.
Derfor siger Paulus om tungetalen, der ikke bliver udlagt: ”hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften”(1Kor 14:8-9).
I dag er det desværre sådan i flere kirker og hos mange præster, at den profetiske tale, forkyndelsen og prædiken ’giver en uklar lyd’. Man pakker Guds ord ind i verdensånden, moralske eventyr og lommefilosofi. Resultatet bliver, at menigheden ikke er klar til kamp mod kødet, tidsånden og denne verdens fyrste. Præsten ’står jo bare og taler ud i luften’.
Du må vide, at Skriften siger: ’Taler nogen, skal han tale som Guds ord’ (1Pet 4:11 [DA48]). Jeg beder til, at du vil vende dig fra de lærere, der kildrer dit øre (2Tim 4:3), og vende dig mod dem, der blæser Guds trompet (1Tim 5:17).
Bibellæseplan: 1Kor 14:1-25; 2Krøn 8; Job 32
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020