EN PRÆGTIG KRONE
Gråt hår er en prægtig krone, den findes på retfærdigheds vej. (Ord 16:31)
I samfundet hører man nogle gange ældre mennesker bliver omtalt som: “ældre byrden”. Hvordan vover vi at omtale mennesker, som har knoklet og slidt hele livet for at opbygge og opretholde det samfund, vi lever i, som en byrde? Vi skulle skamme os og få lidt taknemmelighed ind i livet.
Også i menigheden kan man finde den holdning blandt nogle unge kristne, at ældre brødre og søstre er en eller anden form for belastning, at deres valg af traditioner og salmesang skulle stå i vejen for menighedens liv. Sådan retfærdiggør man at holde sig lidt på afstand fra de ældre og går dermed glip af den utrolige velsignelse og erfaring et langt liv med Jesus Kristus har givet de ældre.
Hvis unge kristne ville stoppe op og lytte til ældre kristnes livshistorier, vidnesbyrd, gode råd og formanende ord, ville man opdage, at gråt hår i sandhed er en prægtig krone, men vel og mærke når det findes på retfærdigheds vej. Denne vej som er Guds egen retfærdighed tiltænkt os, Herren Jesus Kristus på korset.
Findes det grå hår ikke på denne vej, kaldet Kristus, bliver det derimod et vidnesbyrd på en lang nådestid, der ikke er blevet taget imod. Derfor, som Helligånden siger: Om I dog i dag ville lytte til ham! (Heb 3:7)
Bibellæseplan: Apg 10:34-48; 2Sam 24; Ord 16
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020