AF GUDS HÅND
Ejendom, der i sin tid blev hurtigt vundet, ender med at være uden velsignelse. (Ord 20:21)
For danskere, der ikke er meget for at tale om penge og rigdom, er bibelen ufattelig udfordrende, for det er nemlig temaer, der fylder rigtig meget i den hellige skrift, også for Jesus og det nye testamente. Jesus talte mere om penge end noget andet emne, bortset fra Guds rige. 11 ud af 39 lignelser omhandler penge. Hvert syvende vers i Lukasevangeliet omhandler penge eller rigdom.
Skriften kalder den mand god, der skaffer sig rigdom og efterlader sine børnebørn arv (Ord 13:22), men advarer samtidig dem, der vender deres blik fra Gud til rigdommen om, at den så vil sætte deres forstand ud af spillet (Ord 23:4-5).
I dag er der mange, der drømmer om ‘quick cash’, hurtige og nemme penge, der ikke kræver meget arbejde at anskaffe sig. I den drøm bliver forstanden og vores moral desværre hurtigt sat ud af spillet ofte til smerte og ulykke for andre mennesker.
Jesus siger: “en arbejder er sin løn værd” (Luk 10:7). Lad os i spørgsmål om ejendom, arv, rigdom og penge minde hinanden på det gamle ord: Kun hvad vi kan tage af Guds hånd kan blive til velsignelse.
Bibellæseplan: Apg 13:1-25; 1Kong 4-5; Ord 20
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020