5. juni: Vogt mine læbers dør

VOGT MINE LÆBERS DØR

Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! (Sl 141:3)

Kong David har skrevet en salme, hvori han beder om guds beskyttelse, mod mennesker der vil ham ondt. Samtidig retter han blikket mod sig selv og beder: ”Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør!” Han ville ikke møde menneskers ondskab med sin egen ondskab, men han ville, at man skulle erfare, at hans ord var gode (Sl 141:6).

Hvordan vi taler til og om andre mennesker betyder noget. Nogen bilder sig ind, at det er ligegyldigt, så længe man ikke fysisk gør dem ondt. Men i ord ligger der en magt til at opbygge eller nedbryde, til at såre eller hele. Jakob har et advarende ord til den kristne: ”Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” (Jak 1:26) Han skriver, at tungen er en ild, og selv den mindste ild kan sætte den største skov i brand, at tungen kan intet menneske tæmme, og hvis vi kunne, var vi fuldkomne og kunne tøjle hele vores legeme (Jak 3:1-8).

Jakob fortsætter: Med den [tungen] velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være (Jak 3:9-10). Nej, sådan burde det ikke være, men sådan er det desværre ofte. Der er grund til med David at bede: ”Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør!” og bede om et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det (Ef 4:29).

Bibellæseplan: Joh 16:4b-33; 1Sam 20; Sl 141

Lignende indlæg:

31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]