NÅDE VÆRE MED JER
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! (Fil 1:2)
Må nåden og freden fra faderen og sønnen være med jer. Hvad er nåde? Nåde har vi ikke fortjent os til, for så ville den ikke være nåde. Vi er blevet den skænket. Har du nogensinde overvejet dybden af nåden? Ved det hvad det betyder at du er blevet benådet af Gud? Det ligner en narkoman som gik rundt i en butik fyldt med euforiserende stoffer. Kanyler, pulver, joints, svampe, osv. Han fyldte sin vogn fuldstændig, på trods af at han ikke havde penge til at betale med. Han kom op til kassen, varerne blev scannet ind, han fyldte så småt sine poser med varerne, og drømte om de trip han skulle have. Så kom chokket, beløbet oversteg hans fantasi. Han ville aldrig nogensinde have mulighed for at betale det beløb, og han kiggede opgivende på ekspedienten. Ekspedienten sagde med en blid stemme: ”Du skal ikke være bekymret. Der kom en mand tidligere i dag, og kørte sit kort igennem. Han har sagt at han vil betale for alt hvad der bliver kørt igennem kassen i dag.” Narkomanen lyste fuldstændig op, kiggede på sine varer, takkede højlydt ekspedienten og forlod supermarkedet uden stofferne.
Det er nåde. Hvad er din reaktion på den nåde som er blevet vist? Tager du stofferne med, i den tro at du godt kan leve et dobbeltliv, prøver du selv at køre kortet igennem, tager du en runde mere i supermarkedet, eller gør du som narkomanen og lader nåden råde i dit liv, og lader den frigøre dig fra dit livs euforiserende synd?
Bibellæseplan: Fil 1:1-11; Neh 7:5-8:12; Hos 7:3-16
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020