LEV DET GODE LIV
Jeg skrev mine mange love, men han regnede dem ikke for noget (Hos 8:12)
Hoseas bog er på mange måder en lang omvendelsestale til Nordriget. Gud har handlet godt mod dem. Han har befriet dem, og de er hans folk, men de vender sig mod ham alligevel, og gør hvad han finder er ondt. Nogle gange kan jeg godt fristes til at tænke: hold op hvor er de et eller andet sted dumme! De ved hvad konsekvenserne vil blive, og alligevel handler de ikke efter Guds vilje. Godt jeg ikke handler sådan
Så er det jeg læser det her vers. På trods af at jeg virkelig ønsker at handle efter Guds bud, må jeg bare erkende at det her er sagen i mit liv: Gud gav sine bud, og jeg regnede dem ikke for noget som helst, for jeg ved jo bedst selv hvad der er rigtigt. Gud mener det jo ikke helt så alvorligt som han siger det, og jeg har jo også altid lært at ”Viljen ser Vorherre på”.
Tror du på Jesus, så vis ham den lydighed han fortjener. Du skal ikke gøre det for at blive frelst, men – det har han allerede gjort for dig – men nu hvor han har frelst ham, så må du leve det liv som han har kaldet dig til. Et liv efter hans vilje. Ikke for at blive frelst, men fordi ham der allerede har frelst dig, ønsker at du lever det gode liv, efter hans bud.
Bibellæseplan: Fil 1:12-30; Neh 8:13-9:37; Hos 8
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020