ÉT SLÆGTSLED
Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne efter de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne (2Kong 21:2).
Dagens vers omhandler Manasse. Om Manasses far, Kong Hizkija, siger bibelen: ”Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som sin fader David. Han stolede på Herren, Israels Gud; hverken før eller siden så man én som ham blandt alle Judas konger. Han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, og han holdt de bud, Herren havde givet Moses” (2Kong 18:3,5-6).
Denne Gudsfrygtige kongens søn, om ham fortæller skriften: at Manasse genopbyggede de offerhøje, som hans far Hizkija havde ødelagt. Han tilbad hele himlens hær og dyrkede den. Han lod sin søn gå gennem ilden, han drev trolddom, tog varsler og ansatte dødemanere og sandsigere. Han gjorde meget, der var ondt i Herrens øjne, så han krænkede ham. Ja, han opstillede endda et Ashera-billedet, han havde lavet i Herrens tempel og forledte det jødiske folk til at handle værre end de folkeslag, som Herren havde udryddet foran israelitterne (2Kong 21:1-9).
Ét slægtsled, så hurtigt kom frafaldet fra den levende Gud.
Nu er det Gud, der giver tørketider og vækkelsestider, og som Hizkija og Manasse viser, er der ingen garanti for, at et menneske tager imod troen, heller ikke selv om det vokser op i et kristent hjem, men vi må som jordens salt, for vores egen, vores børn og for samfundets skyld have det som Asaf, når han skriver: ”Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, skjuler vi ikke for deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort” (Sl 78:3-4).
Bibellæseplan: Rom 8; 2Kong 20-21; Job 5
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020